DTC Cup   24/09/07

Nu går det fremad for Sally
Selv om det ikke blev til topresultater for Jesper Sally Pedersen og Renault Megane II raceren ved Padborg Super Prix denne weekend, så var der alligevel noget at være glade for i Team Sally.

Op til weekendens løb på Padborg Park var der blevet skiftet undervogn på Jesper Sally Pedersen's Renault Megane II racer, så det var med stor spænding at teamet sendte ham på banen til den fri tidtagning.
Her kørte Sally sig ind på 28. pladsen, men oplyste samtidig at undervognen var god nok - der var noget at arbejde videre med.
Tiderne nåede aldrig at blive rigtig gode i tidtagningen, før Sally blev stoppet af et mekanisk problem, det var gearkassen der havde givet op, så det blev desværre til en 29. og sidste plads.
Trods problemerne var optimismen på plads, den nye motor trækker godt, og ændringerne på undervognen går i den positive retning.


(Foto: Motorsporten.dk)

Det blev en travl aften for mekanikerne i Team Sally, men gearkassen blev lavet, så raceren var køreklar igen søndag morgen, hvor Sally kvitterede for arbejdet med at sætte 20. hurtigste tid i warmup'en, samt 15. bedste tid i last chance.

I det første af søndagens tre løb, kæmpede Sallys sig hurtigt nogle pladser frem i feltet, men på 6. omgang slutter løbet for ham, da benzinpumpen stopper sin funktion i raceren, en trist afslutning på et ellers flot løb.


(Foto: Motorsporten.dk)

Gutterne i Sally Racing fik dog raceren klar igen til løb nummer to, som Sally dog måtte starte fra allerbagerste plads.
Igen laver Sally en god start, og vinder mange placeringer allerede inden det første sving, og han tager yderligere et par placeringer på resten af første omgang.
Men på anden omgang blev han brutalt kørt af banen og sendt frontalt ind i barrieren, med store skader på raceren til følge.

Endnu en gang stod den på hårdt arbejde til mekanikerne, der gjorde deres bedste for at få Renault'en klar i den korte pause mellem de to løb, det lykkedes for dem endnu en gang.


(Foto: Motorsporten.dk)

MEN .... da Sally startede motoren op, begyndte vandet at løbe ud af kølesystemet, og der var ikke tid til også at skifte køler!
Dermed var videre deltagelse i Padborg Super Prix ikke mulig, og Sally måtte se finale løbet fra sidelinien.

På trods af den triste afslutning på weekenden, så syntes Sally også der er noget at glæde sig over:
"Motoren virker rigtig godt, vi er ved at have styr på undervognen, og bremserne er perfekte" - udtaler Jesper Sally Pedersen - "havde jeg bare haft den motor sidste år, hvor vi måtte køre med den lave frihøjde, og hvor alt henover sæsonen var trimmet ind! Nu ser vi frem mod DM Finalen, og håber alle de små drillerier stopper, samt at vi ikke bliver kørt af banen, så vi kan slutte sæsonen med et pænt resultat."

DM Finalen køres på Jyllands-Ringen den 13. og 14. oktober.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jesper Sally Pedersen
  • Sally Racing
  • Padborg Park
  • 23/09/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde