F1800   11/09/07

Johan og Marco gjorde indhug i Christians føringer
Højt tempo gav nye banerekorder
Med to tredjepladser i Formel Ford-klassen ved Grand Prix Danmark på FDM Jyllandsringen bevarede Christian Markussen, Ishøj, sin føring i Danmarksmesterskabet for talentklassen.

Men da både Marco Sørensen, Svenstrup, og Johan Jokinen, Frederiksberg, vandt hver et løb, har de to teenagere gjort indhug i det forspring, som Christian Markussen har i toppen af tabellen.

I kampen om Danmarksmesterskabet har køreren i den gule Aquila FZ1 nu et forspring på 20 points – hvilket svarer til den score, som en løbssejr udløser – men i kampen om den såkaldte Ford Junior Cup er tingene for alvor spidset til.


Christian Markussen (52) lagde godt ud med at føre Formel Ford-klassen, men han måtte siden se sig passeret af både Johan Jokinen (48) og Marco Sørensen (61).
(Foto: Birger Vilén)

Her ligger Johan Jokinen og Marco Sørensen henholdsvis seks og fjorten points efter ham, men her et præmien også langt mere værdifuld end prestigefuld. Vinderen af Ford Junior Cup bliver nemlig sendt af sted til det uofficielle verdensmesterskab for klassen, Formel Ford Festivalen på Brands Hatch, med alt betalt!

Marco Sørensen vandt weekendens første løb, hvor han først fik lagt Johan Jokinen bag sig i starten og senere indhentet og overhalet Christian Markussen. Nordjyden var nærmest flyvende, da han i tiden 1.10,167 satte en ny banerekord for klassen på FDM Jyllandsringen, hvilket samtidig også sikrede ham pole position til andet løb. Dette første han også fra start, men så var det Johan Jokinens tur til at overhale, og nu var det ham, der havde et højt tempo. Foruden en sejr satte køreren i den hvide Van Diemen også en ny banerekord, denne gang i tiden 1.10,020.

Veteranen Tommy Nygaard, Ikast, havde sin hidtil bedste weekend i denne sæson. Grand Prix Danmark forløb stort set uden problemer for den tidligere løbsvinder, der blev noteret for en femte- og en fjerdeplads. Den sidste kom i hus i andet heat, hvor han havde tæt følge af Ronni Jensen, Næstved, og Vibe Smed, Frederiksberg, over målstregen.

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - F1800

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk