Advan Cup   04/09/07

Leon Sørensen stopper i Advan Cup
Team Go Racing's Advan Cup Kører tager imod en stor udfordring.
Leon Sørensen stopper i Advan Cup, men dette kun for at springe et stort trin længere op ad stigen og ind i kongeklassen DTC.

Leon vil stadig køre i Team Go Racing og vil starte med at køre Jyllands-Ringens Grand Prix løb. Derefter må vi se om det kan blive til mere end blot den ene weekend. Det er jo et ordentlig hop op af stigen og der skal jo en del flere sponsorer til.

”Det bliver noget helt andet. Jeg skal ud at køre uden ABS for første gang i 2 år og der er jo også lige lidt flere krummer under hjelmen. Men derudover mener jeg ikke at der er nogen grund til at ha de store bekymringer – Jeg er i et godt team, hvor alle vil hjælpe og støtte mig fuldt ud” udtaler den tidligere gearkartkører Leon Sørensen.

Leon skal køre i Teamets Peugeot 307, som mekanikerne er ved at have lavet færdig efter det uheldige møde med autoværnet på Padborg Park. Nye vanger, køler, hjelm, skærme osv. er kommet på bilen, der snart står som en ny racer og er klar til en shake down test på Padborg Park i næste uge.
Det vil også blive Leons debut i en DTC racer - så mon ikke denne test skal udnyttes optimalt.

”Jeg, og ikke mindst hele Team Go Racing, glæder sig rigtig meget på Leons vegne, for vi ved at han har drømt om dette i lang tid. Nu var chancen der og Leon var hurtig til at gribe den. Leon har været yderst uheldig i Advan Cup i år, og det er ikke muligt at nå noget i årets mesterskab. Det er derfor en god chance for Leon til at prøve hvordan det er i DTC” udtaler teamchef Gert Koustrup.

Team Go Racing


Læs mere om:
  • Leon Sørensen
  • Team Go Racing
  • Jyllandsringen
  • 09/09/07 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde