DTC Cup   22/08/07

Igen pokal til Philip Andersen
- i DTC privat cuppen
Efter et noget skuffende løb på Padborg Park inden sommer pausen, så må man nok sige at han kørte sig til lidt af et comeback på banen denne weekend, hvor han sluttede på podiet i DTC privat cuppen.

Weekendens program for Philip Andersen i Team Essex Development BMW'en startede lørdag middag med en fri træning, som ikke gav noget tydeligt fingerpeg om hvordan weekenden skulle enden for ham.
Philip kørte her den 16. hurtigste tid, ud af de 28 kørere der var på banen.

I den efterfølgende tidtagning skruede Philip noget op for tempoet, kappede lidt af tiden, samt rykkede op på 10. pladsen.
Dermed havde han sikret sig adgangen til 'Super Pole' hvor de 12 hurtigste kørere skulle fordele startpladserne mellem sig.


(Foto: Motorsporten.dk)

'Super Pole' var lørdagens sidste kørsel for DTC kørerne, her kørte Philip endnu en gang den 10. hurtigste tid, og det blev dermed også hans startplacering til det første kvalifikationsløb.
Måske ikke det bedste udgangspunkt, men bestemt heller ikke dårligt, med tanke på at hans tid var under et sekund fra den hurtigste kører - teamkollegaen John Nielsen.

Søndag fik deltagerne i DTC serien en warmup inden de skulle ud til starten på det første af de to kvalifikationsløb, her placerede Philip sig på 11. pladsen, igen under et sekund fra den hurtigste tid.


(Foto: Motorsporten.dk)

I det første kvalifikationsløb kørte Philip sig op på 7. pladsen, hvilket sikrede ham en startplacering i forreste række til det andet kvalifikationsløb, da man vender de 8 bedst placerede kørere på startgridden.
Philip udnyttede den gode startplacering til at lægge sig lige bag et'eren, og efter et par omgange var han oppe på 1, pladsen, hvor han kunne holde sig de næste tre omgange, så blev presset for stort bagfra, og han måtte lade teamkollega John Nielsen slippe forbi, så Philip kørte over målstregen på 2. pladsen, som den hurtigste af privat cup kørerne.
Desværre for Philip, havde han kørt sig op på 1. pladsen, mens han befandt sig i en gul flagzone, hvilket af dommerne blev takseret til en 20 sekunders tidsstraf, der rykkede ham tilbage på 13. pladsen.


(Foto: Motorsporten.dk)

Philips placeringer som henholdsvis nummer 7 og 13 i de to kvalifikationsløb, resulterede i en startplacering som nummer 8 til finaleløbet.
Allerede på første omgang var han oppe på 7. pladsen, og på 5. omgang kæmpede han sig op på 6. pladsen.
Den 6. plads forbedrede han på 10. omgang til 5. pladsen, der også var hans placering hen over målstregen.

Den generelle 5. plads i finale løbet, var samtidig den 3. bedste placering blandt privat cup deltagerne, dermed havde Philip kørt sig til endnu en podieplacering denne sæson, samt ikke mindst opfyldt sit mål for weekenden - et comeback på podiet!


Philip Andersen er tilbage hvor han helst vil være, på podiet efter et DTC løb!
(Foto: Motorsporten.dk)

Weekendens pointscore, og de nye aktuelle mesterskabsplaceringer, for Philip Andersen ser således ud:

Score Total Placering
DTC mesterskabet: 23 point 105 point Nr. 8
DTC privat cup: 40 point 196 point Nr. 3
Team mesterskabet: 23 point 105 point Nr. 8


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Philip Andersen
  • Team Essex
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk