Formel 1   22/08/07

Tyrkiets GP - BMW Sauber preview
Ferien er slut. Cirkuset starter op igen og Tyrkiet er næste mål. BMW Sauber teamet har i ro og mag forberedt sig grundigt.

Vi er derhenne hvor den afgørende slutspurt om mesterskaberne i Formel 1 indledes. BMW Sauber teamet har godt og grundigt sat sig på tredjepladsen i mesterskabet. Teamet kan ikke nå hverken McLaren eller Ferrari. Til gengæld har man opbygget et solidt forspring til forfølgerne. Det gælder nu for BMW Sauber om at bevare dette forspring.


Nick Heidfeld kæmper mod Kubica og for en kontrakt-forlængelse
(Foto: BMW)

Både i Hinwill og München har der været afholdt ferie, men ikke så længe som man skulle tro. Arbejdet med at sikre yderligere forbedringer på bilen er ikke stoppet, omend man faktisk er begyndt arbejdet på 2008 bilen i større og større omfang.

Istanbul Park banen har allerede indprentet sig hos kørerne som værende en af de bedste baner. Dens layout som ligner Spa-Francorchamps i Belgien indeholder en del niveau forskelle, ligesom flere af svingene ikke er verdens nemmeste. Kørerne - også BMW Saubers - er meget begejstrede for banen.


Robert Kubica kan godt overraske igen
(Foto: BMW)

Nick Heidfeld er utrolig glad for banen og selvom flere omstændigheder i sidste sæson gjorde at han ikke fik det forventede udbytte med hjem, så er det et sted han vældig godt kan li'. Især sving 8 som også Robert Kubica fremhæver som et af de sjove sving. Robert Kubica nævner også at et par steder på banen, føles det ligesom at køre i rutsjebane. Og så er banen speciel på den måde at man kører mod urets retning, mod normalt med uret.

Teamets tekniske direktør, Willy Rampf, fortæller at man har forbedret bilen siden sidste løb, men ikke hvor og hvordan. Tingene må dog være testet inden sommerpausen, så man ved hvordan bilen reagerer på ændringerne. Holdningen i teamet er som vanligt beskedent positiv, men mon ikke at der under overfladen er flere ting gemt. Først og fremmest forhåbningerne om et godt resultat. Nick Heidfeld har netop i skrivende stund fået forlænget sin kontrakt med BMW Sauber teamet.

Dons


Læs mere om:
  • Nick Heidfeld
  • Robert Kubica
  • BMW Sauber F1 Team
  • Istanbul Park
  • 26/08/07 - Istanbul Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk