Le Mans Series   19/08/07

Warm-up på SPA
Dagens warm-up blev kørt klokken 8 her til morgen. Banen var meget fedtet og kold og det afspejler tiderne bestemt også. De fleste teams ’listede ’næsten rundt på banen, og mange teams er i tvivl om hvad de skal gøre i forhold til vejret.

Det var ikke nogen overraskelse at det igen var Peugeot 908 HDi FAP der dominerede denne session. Dog kørte de her til morgen i et noget mere moderat tempo end i går. Den bedste tid var 2:05.125, hvilket er væsentligt langsommere end i går, men også langsommere end racepace hvis det forbliver tørvejr over SPA.

Hurtigste benzin LMP1 var Arena Motorsport, og deres tid var 2:07.181, og det fortælle mere end mange ord om forskellen på benzin og diesel.


(Foto: Motorsporten.dk)

LMP2 blev lidt overraskende vundet af Quifel ASM Teamet og deres Lola B05/40 AER, og deres hurtigste tid var 2:09.658

Barazi Epsilon var lidt forsigtige her til morgen og deres bedste id var 2:14.400


(Foto: Motorsporten.dk)

GT1 blev igen en Team Oreca opvisning med deres Saleen S7-R med tiden 2:17.522, men i dag ville Team Modena godt blande sig lidt så de satte tiden 2:17.800 i deres Aston Martin DBR9.

Resten af GT1 feltet ligger på tider fra 2:22 og opefter, så de skal bestemt i gang med at finde noget race speed.


(Foto: Motorsporten.dk)

GT2 klassen blev domineret af Allan Simonsen der virker top motiveret til at lave en god præstation. Han satte tiden 2:23.435 i Ferrari’en. Næst hurtigst var polesitter Felbermayr-Proton teamet der kørte 2:25.244. Det må give Virgo teamet den bedste ballast inden starten går om ganske få timer. Farnbacher Racing med Lars Erik Nielsen kørte 2:29.283. JMB racing med Bo McCormick sattet tiden 2:34.764 og Markland racing med Thorkild Thyrring og Kurt Thiim satte tiden 2:38.487


(Foto: Motorsporten.dk)

Løbet starter klokken 12:30 i dag og køres over 6 timer / 1000 kilometer alt afhængig af hvad der kommer først.

Vejgaard


Læs mere om:
  • 19/08/07 - Spa-Francorchamps - Le Mans Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde