WTCC   20/08/07

Terting skal køre for SEAT igen
- men kun et enkelt løb
Den tidligere fabrikskører for SEAT i World Touring Car Championship serien, tyskeren Peter Tering, vender tilbage til teamet i forbindelse med løbet på Motopark Oschersleben.

Den 23 årige Peter Terting kørte for SEAT WTCC teamet i 2005 og 2006, og i den periode scorede han sin første og hidtil eneste sejr i serien, det var i Mexico 2005.

Terting sluttede på 9. pladsen i sidste års mesterskab, og har i år søgt nye udfordringer inden for sportscar racing, men nu har han fået chancen for endnu et WTCC løb sammen med SEAT teamet.
Aftalen gælder kun for den ene løbsweekend på Motopark Oschersleben, og den er kommet så sent i stand, at han ikke når at få testet i bilen inden den kommende weekends løb på den tyske bane.

De samme vilkår havde Rickard Rydell ved det foregående WTCC løb på Scandinavian Raceway ved Anderstorp i Sverige, hvor han stillede op for Chevrolet teamet, og kørte en sejr hjem i finaleløbet!
Peter Terting tror, og håber, selv på en top tre placering i SEAT'en.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Peter Terting
  • SEAT Sport
  • Oschersleben
  • 26/08/07 - Oschersleben - WTCC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk