Danish Touringcar Challenge   09/08/07

Der arbejdes hårdt i Tappernøje
- på at klargøre Seat'en
Under testen tirsdag på Padborg Park gik det galt for Michel Nykjær, og hans Seat DTC racer. Raceren brød i brand på grund af en lækage i en benzin slange. Heldigvis blev branden hurtig slukket, men der var alligevel store skader i motorrummet der nu skal udbedres.

Alle slanger og hele ledningsnettet skal skiftes på bilen, og da det ikke er hyldevare på værkstedet, skal de nye dele hentes hjem fra Seat Sport i Spanien.
Heldigvis havde teamet besøg af de spanske teknikere i forbindelse med testen, og de har været behjælpelige med at skille raceren ad, samt finde ud af hvilke stumper der skulle bestilles hjem fra fabrikken.


(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet arbejder nu hårdt på at få de nye stumper hjem, men man kan ikke love noget fra Seat Sport om hvornår de kan være i Danmark.
Teamet har dog ikke mistet modet, og tror stadig på at de kan komme til start den 18. - 19. august på Padborg Park, hvor den øjeblikkelige føring i DTC klassen skal forsvares.

Michels arm er stadig meget øm efter uheldet tirsdag, men det er konstateret at der ikke er brækket noget, og lægerne har sagt at der kan gå nogle dage før ømheden fortager sig.

Seat'en kommer på hårdt arbejde på Padborg Park til løbet om en uges tid, for Michel skal køre med 52½ kilos succes ballast, så vi skal nok forvente at se en Michel der kommer til at kæmpe lidt mere med bilen end vi hidtil har set.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Seat Racing Team
  • Padborg Park
  • 19/08/07 - Padborg Park - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde