CHGP   06/08/07

Storforbruger af BMW 2002 Ti'er
CHGPWeekendens høst, fire rekorder af Casper Elgaard!
At Casper Elgård er en hurtigt mand beviste han med sin kørsel i Fælledparken her i weekenden, ved at sætte banerekord både lørdag og søndag i den Aston Martin som han kørte Le Mans 24-timers løbet i.

Over højtalerne blev det annonceret, at han for enden af Nørre Alle opnåede en tophastighed på 305 km/t., og det uden at få de berygtede klip i kørekortet.


Med både hurtigste tid og højeste topfart, satte Casper Elgaard sig på to rekorder i 'Alle Tiders Tid'.
(Foto: Motorsporten.dk)

Jeg tror at Casper opnåede to andre rekorder i denne weekend, men om de er registreret som sådan ved jeg ikke.

Der skete det, da jeg skulle aflevere min BMW 2002 Ti til Casper i Royal Pro/Am løbet, gik motoren i stå og vi måtte skubbe ham i gang, selvstarteren kunne ikke trække motoren rundt.


Casper Elgaard i GummiKaj's BMW 2002 Ti.
(Foto: Motorsporten.dk)

Så på det tidspunkt var den allerede blevet for varm, og resultatet deraf var, at Casper parkerede BMW'en efter to omgange med en totalt overophedet motor, hvilket betød at jeg ikke kunne deltage med den om søndagen.
Casper skulle derfor finde et andet sæde for at deltage i søndagens afdeling af Royal Pro/Am løbet, og det ledige sæde fik han da John Nielsen melde fra som makker med John Gertsen, der også deltog med en BMW 2002 Ti.

Her ville skæbnen give give ham uheldsrekord nummer to, for allerede på opvarmningsrunden, efter en halv omgangs kørsel begyndte motoren at lække olie, og da Casper drejer ind på Nørre Alle lød der en fæl lyd fra motorrummet som sagde slut for i dag.


Olien hele vejen hen af siden på John Gertsens BMW 2002 Ti signalere seriøs mekanisk defekt.
(Foto: GummiKaj)

Da Casper steg ud af bilen, efter den var skubbet ind bag hegnet, var jeg den første der talte med ham, og det første Casper sagde var:
Det plejer jeg altså ikke!
Med henvisning til, at han også måtte stige ud af min BMW dagen før, men sådan er motorløb, vind eller forsvind.

Kaj "GummiKaj" Knudsen


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Fælledparken
  • 05/08/07 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk