Supercopa   01/08/07

JHI-Racing på Zandvoort
- løbsrapport
Efter onsdag at have kørt nogle testkilometer i vores nye bil har vi tilbagelagt 800 km. fra Lausitzring i det gamle Østtyskland og er ankommet til Zandvoort i Holland.

Vi skal fredag eftermiddag køre fri træning - efter teknisk kontrol af bilen og hvad der sig ellers hører, når man skal starte op med en bil for 1. gang i en tysk serie med international deltagelse.


(Foto: motorracetime.de)

Den fri træning køres i tørt vejr og her er resultatet en 19 plads ud af 25 startende, hvilket synes tilfredsstillende, da vi har kørt løbssetup og ikke som de fleste andre kvalifikationssetup.

Kvalifikationen køres lørdag morgen, vi starter op i fugtigt vejr på en bane, der er ved at tørre op. John kan i lang tid, mens der er glat på banen ligge omkring de 10-11 hurtigste for så desværre til sidst, hvor banen bliver mere og mere tør, at falde tilbage på en 20. plads. Denne plads bliver senere ændret, da han er en af de 10 kørere, der bliver sat 5 pladser tilbage, pga. af en mystisk ny regel med hensyn til farten under gult flag.

Første løb køres i tørt vejr lørdag eftermiddag og efter en fornuftig start går det stille og roligt fremad efter 10 omgange bremser bilen for meget på baghjulene og på 13. omgang af 15 omgange ryger John en tur i sten/sandkassen. Opnår en samlet 21. plads.


(Foto: motorracetime.de)

2. løb køres søndag formiddag før DTM-serien med Tom Kristensen & Co.
Her skal vi starte som nr. 21 og da det regner, mens vi skal gøres os klar, vælger vi at køre ud på startgridden på regndæk og får ikke lov at skifte dæk, da vi er nogle af de sidste, der kommer på banen.

John vælger at forblive på regndæk, som ca. halvdelen af feltet, hvilket viser sig at være den forkerte beslutning, da der ikke kommer mere vand. Efter de 15 omgange kommer han i mål som nr. 16 med dæk der er lavet om til slicks på forakselen.

Alt i alt en tilfredsstillende weekend med ny bil, ny bremseteknik - venstre fod, ny bane o.s.v.

JHI-Racing


Læs mere om:
  • John Hansen
  • JHI ATS Motorsport
  • Zandvoort
  • 29/07/07 - Zandvoort - Supercopa

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk