Formel 1   03/07/07

Frankrigs GP – Set og sket – top 5
Et næsten uforglemmeligt Grand Prix på Magny-Cours, og det af flere årsager. Først og fremmest kæmpede Fernando Alonso en brav kamp med mange gode dueller, og så er det sandsynligvis det sidste Grand Prix på denne bane.

Fernando Alonso var køreren der stod for den største del af underholdningen. Hans forgæves kamp for at komme foran Nick Heidfeld var ganske se-værdig. Alle tricks blev taget i brug, og det lykkedes da også at komme forbi Heidfeld, men da løbet blev flaget af, så var den heroiske kamp desværre forgæves.

McLaren – 114 points:
McLarens dominans i de seneste Grand Prixer blev stoppet på Magny-Cours. Ferrari gjorde det som McLaren har gjort 3 gange tidligere i år – nemlig at tage en dobbeltsejr. Lewis Hamilton tabte straks ved starten en placering til Kimi Räikkönen som han aldrig fik fat i igen. Som Hamilton så Ferrarierne, er lige nøjagtig sådan at Ferrari har set McLaren flere gange tidligere i denne sæson. Hamilton gav dog aldrig op og var flere gange ved at nå op, specielt i forbindelse med pitstop, men helt tæt på kom han ikke. Dagens fighterpokal må absolut gives til Alonso som startede som nr. 10 grundet problemer med gearkassen i kvalifikationen. Han erobrede straks et par placeringer, men da turen kom til Heidfeld, måtte spanieren give fortabt. Godt nok kom han forbi Heidfeld efter en tæt fight der strakte sig over mange omgange, og hvor alle tricks blev prøvet af, men desværre for Alonso, havnede han igen bag Heidfeld ved pitstops. I slutningen af løbet kom også Giancarlo Fisichella frem og ville være med. Det lykkedes heller ikke her for Alonso at få overhalet sin tidligere teamkammerat før løbet var slut. Men absolut en herlig fight.

Ferrari – 89 points:
Felipe Massa lignede meget længe vinderen af det franske Grand Prix. Men ved det sidste pitstop fik Raikkonen spolet så meget tid ind + at Massas pitstop varede godt et sekund længere end Raikkonens ditto, så finnen fik den fornødne tid sammenlagt til at bringe sig i front. Massa kunne ikke gøre det store ved Raikkonen, men måtte skuffet tage sig til takke med andenpladsen i løbet. Massa har dog stadig 5 points forspring til Raikkonen, men den nuværende tredjeplads er ikke sikker. Ferraris seneste test gav mere end en antydning af at udviklingsafdelingen i teamet ikke har sovet. Det er sket ting og sager og det bragte Ferrari i front i Frankrig. Klarer Ferrari også skærene på Silverstone i den kommende weekend, så spændingen i toppen bliver bevaret?

BMW Sauber – 48 points:
BMW Sauber gjorde det vel egentlig bedre end forventet. Fjerde og femtepladsen blev kørt hjem. Ingen vidste rigtigt hvordan Robert Kubicas form var, men han fik da lige bevist at han er tilbage. Heidfeld havde problemer med at følge polakken, og det blev ikke nemmere da Heidfeld også skulle forsvare sig overfor Alonso. Trods Renaults fremmarch i de seneste Grand Prixer, så blev der søndag cementeret at BMW Sauber er interesseret i den nuværende tredjeplads i konstruktørmesterskabet. Afstanden blev forøget med 6 points, så der nu er 20 points mellem de to teams. Dr. Mario Theissen var da også lutter smil efter de to køreres flotte indsats.

Renault – 28 points:
Renault var uheldige i starten da Heikki Kovalainen var så uheldig at blive skubbet rundt af Jarno Trulli. Trulli måtte udgå efter denne hændelse, mens Kovalainen dog kunne forsætte efter et besøg i pittet. Bilen var dog ikke mere i samme stand som ved starten, og det lykkedes ikke for Kovalainen at gøre indtryk på ret mange i feltet. Han sluttede som nr. 15 og tredjesidst af de fuldførende kørere. Fisichella var startet som nr. 5 – en placering bedre end Kovalainen, men måtte se sig overhalet af et par kørere. Fisichella gjorde derefter sit bedste for at køre sig tilbage til sin oprindelige position, men tættere end sjettepladsen kom han ikke. Undervejs kom han dog forbi Alonso som længe havde duelleret med Heidfeld á flere omgange. Et rimeligt resultat for Renault – omstændighederne taget i betragtning.

Williams – 13 points:
Alexander Wurz så man ikke meget til, og Nico Rosberg var kun med i den første del af løbet. Siden gled kørerne langsomt baglæns. Williams teamet er kommet bedre med i denne sæson, men der er for langt mellem pointene. Begge kørere var da heller ikke specielt tilfredse efter det franske Grand Prix. Fra kørerne og teamet lød det at der er for lidt fart i bilen. Og så ramte man ikke de planlagte pitstops rigtigt. Noget af det man kan bruge pitstops til er at slippe for trafik. Det lykkedes ikke for Williams i denne omgang. Farten var der ikke til at kunne overhale ”toget”. Williams må sætte sig et mål der hedder konstant i pointene.

Dons


Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • Kimi Räikkönen
  • McLaren Formula 1
  • Scuderia Ferrari
  • Magny-Cours
  • 01/07/07 - Magny-Cours - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde