F1800   29/06/07

Marco Sørensen vandt sine første Formel Ford-sejre
Nordjyden var godt kørende på Padborg Park i weekenden
For trekvart år siden fik Marco Sørensen, Svenstrup, sin debut i Formel Ford på Padborg Park, og i denne weekend kunne han ved årets fjerde afdeling af Danmarksmesterskabet sikre sig sine første triumfer, da han totalt dominerede begivenhederne i talentudviklingsklassen.

Nordjyden var hurtigst i tidtagningen, og han vandt såvel lørdagens som søndagens to heats, hvor hans eneste trussel var teamkammeraten Ronni Jensen, Næstved, der dog kun i glimt kunne udfordre ham.


Lørdagens heat i Formel Ford bød på en intens kamp om tredjepladsen mellem bl.a. Søren Zylauv (44), Johan Karlsson, Kim Mortensen og Vibe Smed (53)
(Foto: Birger Vilén)

I lørdagens løb formåede Marco Sørensen således på fornemmeste vis at opbygge et meget solidt forspring til forfølgerne anført af Christian Markussen, Ishøj, hvorefter han kontrollerede løbet, hvilket også gjorde sig gældende i søndagens løb. Resultatet betød, at han dermed gjorde et stort indhug i Christian Markussens mesterskabsføring, hvilket bl.a. hang sammen med, at chaufføren i den danskbyggede Aquila måtte tage sig til takke med en sekundær placering i andet løb.

Var Marco Sørensens dominans så total, at den nærmest grænsede til det kedsommelige, så bød specielt lørdagens løb på suveræn og tæt kamp om den sidste podieplads. Her var intet mindre end fem kørere med i kampen, hvor kvintetten Søren Zylauv, Holsted, Johan Jokinen, Frederiksberg, Johan Karlsson, Sverige, Kim Mortensen, Vemmelev, og Vibe Smed, Frederiksberg, ved det ternede flag blot var adskilt af to sekunder!

På intet tidspunkt var noget afgjort på forhånd i kvintettens hårde kamp. Johan Karlsson pendlede således frem og tilbage på forskellige placeringer i gruppen. Det samme gjaldt Kim Mortensen, mens Johan Jokinen efter et spin formåede at køre sig fra en syvende- til en fjerdeplads.

Stillingen i Danmarksmesterskabet for Formel Ford:
Plac. Navn Mærke Point
1. Christian Markussen Aquila 134
2. Marco L. Sørensen Van Diemen 118
3. Ronni Jensen Van Diemen 106
4. Kim Mortensen Van Diemen 102
5. Johan Jokinen Van Diemen 101
6. Søren Zylauv Mygale 91
7. Vibe Smed Aquila 68
8. Johan Karlsson Van Diemen 62
9. Mikkel C. Johansen Van Diemen 56
10. Niels Ejnar Rytter Van Diemen 46
11. Mirza Lovic Van Diemen 43
12. Tommy Nygaard Van Diemen 19
13. Dennis Holbæk Pedersen Van Diemen 16
14. Thomas Lund Van Diemen 12

Stillingen i Ford Junior Cup:
Plac. Navn Mærke Point
1. Christian Markussen Aquila 59
2. Marco L. Sørensen Van Diemen 48
3. Kim Mortensen Van Diemen 41
  Johan Jokinen Van Diemen 41
  Ronni Jensen Van Diemen 41
6. Søren Zylauv Mygale 31
7. Vibe Smed Aquila 20
8. Mikkel C. Johansen Van Diemen 16
9. Mirza Lovic Van Diemen 13

Stillingen i Zetec Cup:
Plac. Navn Mærke Point
1. Søren Zylauv Mygale 160
2. Johan Karlsson Van Diemen 115
3. Mikkel C. Johansen Van Diemen 100
4. Mirza Lovic Van Diemen 80
5. Dennis Holbæk Pedersen Van Diemen 30
6. Thomas Lund Van Diemen 27

dtc-net.dk


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Ronni Jensen
  • Padborg Park
  • 24/06/07 - Padborg Park - F1800

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk