Yaris Cup   27/06/07

Uheldig Thomas Raldorf
Søndag den 24. juni blev anden afdeling af Toyota Yaris mesterskabet kørt i Ubon Ratchathani, Nord-Øst Thailand, og den danske kører Thomas Raldorf havde store forventninger til weekenden.

Weekenden blev da også startet godt op, med en del gode træningstider, hvor Thomas Raldorf konstant lå i top 5. Thomas kørte en god solid tidtagning, men det skulle vise sig, at det kun var godt nok til en 5. plads, da der havde indsneget sig en “Fejl 40” i bilen. Under morgen Warm-up’en den næste dag, kørte Thomas sig ind på en 2. plads, kun 0.04 fra 1. pladsen, og det virkede som om den drilske “Fejl 40” var forsvundet.


Raldorf's Toyota Yaris mens alt ånder fred og ro.
(Foto: Italkart)

Thomas fik en kanon start, og fløj forbi køreren på 4. pladsen, og efter første sving, var han oppe på tredje pladsen, men så vendte den drilske Fejl 40 tilbage igen….(Til dem der ikke lige ved det, så sidder køreren ca. 40 cm bag rattet, og når han laver fejl, så kaldes det, af en del, for en “Fejl 40”).


(Foto: Italkart)

På vej op af ad langsiden smed Thomas bilen fra 2. gear op i ... 5. gear, og så mistede bilen mærkeligt nok pusten, og halvdelen af feltet udnyttede fejltrinnet og strøg forbi, inden at han nåede at komme tilbage i rette gear og op i fart. Det blev nu en kamp om at overleve, og få så mange point som muligt. Thomas kørte nu bogstaveligt næsten dækkene af bilen.


Thomas skulle kæmpe hårdt for at rette op på den tabte placering.
(Foto: Italkart)

Efter et par omgange var han oppe bag ved køreren på 7. pladsen men det tog hele 15 omgange at komme forbi, på den korte 1.5 km bybane, da køreren foran Thomas var god til at blokere. Der blev skrabet lidt maling og der røg også et sidespejl til sidst, inden det endelig lykkedes Thomas at komme forbi, nu kørte han endnu hurtigere end han havde gjort i tidtagningen og matchede tiderne på køreren som lå på 2. pladsen, og langsomt indhentede han det meste af feltet, men der var langt op til dem, og løbet sluttede da han var ved at få kontakt til dem.


(Foto: Italkart)

Thomas sluttede på en 6. plads, men havde farten til en top placering, på trods af at have 45 kg overvægt i klassen.

De andre kørere i klassen sluttede på placeringer som passede godt til Thomas, da køreren som førte mesterskabet ikke fik point, og kørerne som lå på 3., 4. og 5. pladserne alle endte op med færre point end Thomas - Nu rykkede Thomas således 4 point tættere på de førende i mesterskabet.


Kører opstillingen i Toyota Yaris One Make race serien.
(Foto: Italkart)

Næste løb er den 18. – 19. August i Phuket som også bliver et rigtigt gadeløb.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Thomas Raldorf
  • The Pizza Company Racing Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk