Le Mans   24/06/07

Peugeot vil forbedre deres motor
Le MansPeugeot har netop deltaget i 24 timers løbet på Le Mans og tabte ved den lejlighed til Audi der viste sig at være en stærkere bil over distancen. Jeg tror at flere inklusive Peugeot Sport var forbavset over hvor meget bedre Audi'en er end Peugeot 908'eren.

Det betyder at Peugeot helt som ventet speeder udviklingen af motoren op, således at den på flere områder bliver bedre.


Nu skal motorene forbedres.
(Foto: Peugeot Sport)

Det franske team tog nærmest som ventet pole position fra Audi, men var slet ikke så magtfuldt som under testdagen, og under selve løbet kunne Peugeot slet ikke drage fordel af pole position til den ene bil og 3. hurtigste tid til den anden bil.

Da jeg stod på banen så det ud til at man havde skruet væsentligt ned for bilen, både for at få den til at køre længere på en tankfuld diesel (81 liter), og for at få mekanikken til at holde.
Det betød bare at Peugeot kørte meget dårligere omgangstider end Audi i løbet, og dermed har man næsten tabt på forhånd.

Når så mekanikken viser sig at være mere skrøbeligt i den franske bil end den er i den tyske, så bliver det hele bare ikke nemmere for Peugeot.

På den baggrund har Peugeot Sport's direktør Michel Barge sagt, at der nu skal arbejdes på at få motoren til at være driftstabil under pres.
Det betyder omsat til vores sprog, at bilen skal stabiliseres og samtidig mindst køre lige så hurtig som Audi.

Jeg er slet ikke i tvivl om at Peugeot vil gøre alt for at komme op på Audi niveau.
Spørgsmålet er så bare, hvor meget Audi kan nå at udvikle på et år på deres R10'er?

Vejgaard


Læs mere om:
  • 16/06/07 - Le Mans - Le Mans

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde