Advan Cup   31/05/07

Så vandt han alligevel!
Racerløb skal afgøres på racerbanen. Det er den indstilling, Kim Lund har, men nogle gange spiller andre faktorer også en rolle.

'Efter løbet på Sturup blev min bil udtaget til teknisk kontrol sammen med de to heat-vindere', fortæller Kim Lund. Den tekniske kontrol viste, at Kim's 307 overholdt alle regler, men det var straks værre for en af de værste rivaler. Kent Iversens Peugeot 307 havde flere graverende fejl, og løbsledelsen har besluttet at fratage ham alle de points, han ellers tog med fra Sverige.

'Det betyder pludselig, at jeg vandt det 1. heat' siger Kim Lund, der ikke ved om han skal græde eller grine af det. 'Selvfølgelig er det da godt at få ekstra points med i rygsækken, men vi får 10 kg mere i bilen, så vi lander på 40 kg på Jyllands-Ringen.' Det er både godt og skidt, men hvis han kan køre fra konkurrenterne med 80 kg i bilen, bliver 40 kg så et problem? 'Næh, det gør det vel egentlig ikke' griner han.

Om fundet af ulovlighederne i konkurrentens bil, siger Kim: 'Egentlig er jeg ret træt af, at Kents bil var ulovlig. Vi havde simpelthen den sjoveste kamp, jeg længe har oplevet! Vi lå rigtig tæt, og pulsen var helt oppe i det røde felt, for der bare ikke var plads til at komme forbi, selvom jeg måske havde farten til det nogle steder!'

Efter justeringen af stillingen for 2007, fører Kim Lund nu mesterskabet med 75 points, Bruno Rasmussen ligger 21 points efter på andenpladsen.

Team Womans World Lund Racing

Spider-Web.dk
Kim Gripping


Læs mere om:
  • Kent Iversen
  • Kim Lund Johansen
  • Sturup Raceway
  • 27/05/07 - Sturup Raceway - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk