DTC Cup   02/06/07

Ingen buler
Jens Møller slap igennem infernoet på Sturup Raceway
De tilskuere, som var til stede på Sturup Raceway, eller som fulgte Copenhagen Racing GP via Kanal 5s live-transmission, er næppe i tvivl om, at den seneste afdeling af Danish Touringcar Championship var en dramatisk og voldsom affære med mange skadede biler. Men der var nogen, som klarerede sig helskindet igennem.

”Jeg fik ingen skader, buler eller noget som helst,” siger Jens Møller, der faktisk formåede at score points i alle tre heats. Det blev i alt til ni af slagsen, så han nu indtager en sammenlagt attendeplads, men det kunne godt have været bedre.

”Jeg kom selv til at rykke en frontsplitter i stykker i andet heat, hvor jeg var ved at sætte bilen af. Der mistede jeg fem placeringer, for ellers havde jeg kørt en niendeplads hjem. Havde jeg ikke haft det uheld, så ville jeg have holdt foran Jan og Casper i finalen, og så var jeg ikke blevet sænket af deres sammenstød.”

I finalen endte det med en generel fjortendeplads som ottendebedste privatkører, men det viste ikke helt, hvor Jens Møller reelt lå i feltet ud fra den fart, han havde på Sturup Raceway.

”Jeg havde håbet på at kunne køre en treeer hjem i privat cuppen, for jeg havde farten og var hurtigere end Kasper Jensen og Martin Pedersen, men når man ikke kan overhale, så er det svært,” siger han.

”Jeg fik kun en enkelt testdag, fordi motoren gik i stykker, men jeg føler nu, at jeg er på niveau med Edman og Jensen, og det er vigtigt. Vi kører inden for 2-3 tiendedele, og i løb 2 var jeg faktisk den hurtigste af os. Så i bund og grund skal jeg være rimeligt tilfreds.”

JensMøller.com


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing
  • Sturup Raceway
  • 27/05/07 - Sturup Raceway - Danish Touringcar Challenge

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk