Special Saloon Car Gruppe 1   30/05/07

Martin Marrill tilfreds - trods alt
Problemer i starten satte Marrill tilbage
Det var ikke hastigheden der var et problem for Martin Marrill ved Special Saloon Car festivalen på Ring Djursland, for han kunne sagtens følge med de førende. Problemet var når starten gik.

Ved alle tre løb fik Martin Marrill problemer med at vognen stallede og sendte ham lidt baglæns i feltet. På den måde fik han heller ikke omsat de gode startplaceringer til endnu bedre resultater.

I første heat blev han 3'er efter Klostermann og Legarth. Marrill kunne godt matche deres tider, men han kunne ikke lukke hullet op til dem.

Historien gentog sig i de to andre heat, hvor Marrill igen fik problemer i starten og i begge tilfælde sluttede på 4. pladsen. I sidste heat var det dog på målstregen at han blev slået af Peter Vesti, der kørte på tørvejrsdæk, i modsætning til Marrill.


(Foto: Motorsporten.dk)

"Resultaterne kunne have været bedre, men i den samlede stilling ser det fornuftigt ud. Legarth tager jo ikke point, og Klostermann udgik i sidste heat. Nu skal vi bare have fundet ud af hvorfor bilen drillede når starterne gik", fortalte Martin Marrill efter løbet.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Martin Marrill
  • Ring Djursland
  • 27/05/07 - Ring Djursland - Special Saloon

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk