Le Mans   31/05/07

Preview til Le Mans testdagen
Le Mans55 biler er tilmeldt til årets Le Mans løb, og indtil den 25. Maj var der også 5 reservebiler, men de er ikke til rådighed mere. Er der et team der trækker sig fra årets Le Mans løb vil der blot være en bil mindre til start, lørdag når starten flager løbet i gang.

Inden vi når dertil skal der køres den officielle test og det foregår på søndag, den 3. Juni.

Officiel tidplan
1. Juni 10.00 til 18.00 – Teknisk kontrol
2. Juni 09.00 til 15.00 – Teknisk kontrol
3. Juni 09.00 til 13.00 / 14.00 til 18.00 - Test dag

Årets Le Mans ser rigtigt spændende ud og det samme gør testdagen, spørgsmålet er hvordan de to kamphaner, Peugeot og Audi, vil håndtere det?
Man skal ikke underkende det psykologiske spil imellem de to favorit teams.

Audi kommer med tre biler til test dagen, de to af dem kommer med deres Le Mans besætning, hvorimod den sidste desværre må undvære Tom Kristensen, han erstattes af Mathias Ekström.
Indtil videre er det fortsat planen at Tom skal køre 24-timers løbet på Le Mans hvis han er klar til det.

Peugeot kommer med fuld besætning og de vil helt sikkert gøre deres til at Audi skal blive nervøse før det går løs.

Hvem er hurtigst Peugeot eller Audi?
Hvilken Benzin bil er hurtigst?
Alt dette er vi lidt klogere på om en uge.

I LMP2 klassen er der kun en dansker med i år, det er Barazi Epsilon der i år kommer i en helt ny Zytek 07S/2.
Juan Barazi skal dele bilen med Vergers og Ojjeh.
Oprindeligt havde Barazi teamet to biler i feltet, men den ene er nu overtaget af Fernandez Racing i hvert fald for dette ene løb.

I GT1 kommer der en ægte dansker duel imellem Casper Elgaard og Jan Magnussen. Casper Elgaard skal dele 008 A.M.R. Larbre Competition Aston Martin raceren med Christophe Bouchut og Fabrizio Gollin.
Jan Magnussen skal køre for GM racing i en Corvette C6.R, på papiret en rigtig stærk bil som han deler med O’Connell and Fellows. Bilen køre med nummer 63.


Jan Magnussen og Casper Elgaard er klar til dansker-duellen i GT1 klassen.
(Foto: ww-racing.dk )

Men hvem er hurtigst Corvette eller Aston Martin?
Er Oreca en dark horse med deres Saleen S7R der har vist stor styrke i LMS serien i år?

Det er næsten umuligt at sige noget om og samtidig vil de forskellige teams formodentlig ikke lukke helt op for posen på søndag, men vi kan håbe på en indikation

GT2 er klassen Hvor Le Mans debutanten Allan Simonsen skal dele en Porsche 911 (997) med Lars Erik Nielsen og Ehret. De køre for det italienske team Autorlando Sport og bilen får nummer 93.
Dette team skal man bestemt ikke underkende, og for folk der endnu ikke har hørt om Simonsen kan jeg kun sige, hold øje med den italiensk tilmeldte Porsche.

Testdagen er selvfølgeligt ikke kun til brug for at kørerne skal venne sig til banen. Det er sådan, at er du debutant skal du køre med på testdagen for overhoved at kunne køre med i 24-timers løbet på Le Mans.
De teams der har både bil og chauffører der har kørt på banen før vil bruge dagen som forberedelse af setup og til at teste brændstofforbrug osv. Så de er 100% klar til at køre flat out når kvalifikationen starter onsdag den 13. juni klokken 19.

Vejrudsigten for test søndagen viser at det bliver overskyet, med temperaturer på imellem 14 og 23 grader, og med meget svag vind.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Jan Magnussen
  • Corvette Racing
  • Larbre Competition Team
  • Le Mans
  • 03/06/07 - Le Mans - Le Mans testdag

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde