Grand Prix 2   23/05/07

Bakkerud er klar i Monacao
Efter at Christian Bakkerud måtte trække sig fra løbet i Barcelona, har der været arbejdet hårdt for at få danskerens fysik tilbage på toppen så han kunne være klar til løbet i Monte Carlos gader - et løb som bestemt også kræver en god fysisk indsats.

Nerven som satte sig fast i ryggen er blevet bearbejdet og derfor meldes han klar til løbet i fyrstendømmet. "Jeg havde lidt muskelsmerter efter weekenden, men jeg er tilbage i træning med noget svømning og det har løsnet sig. Der er ingen tvivl om at jeg vil være tilbage i Monaco og jeg forventer ikke at problemet vender tilbage. Det er blot en af de ting der kan ske, men jeg er heldigvis ovre det," siger Christian Bakkerud.


Ingen smerter - klar til Monaco
(Foto: GP2 Media)

Danskeren har ikke tidligere kørt i Monaco, så det er helt nyt at han skal ud i de snørklede gader. Dog har han god erfaring med andre gadeløb hvor han har deltaget i Formel 3-løb i Macau og Pau.

Benji


Læs mere om:
  • Christian Bakkerud
  • Monte Carlo
  • 26/05/07 - Monte Carlo - Grand Prix 2

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk