DTM   18/05/07

Lausitzring - test 1
DTMMesteren har fundet formen
Bernd Schneider ser ud til at have fundet speederen i sin Mercedes C-Klasse. I det hele taget ser alt ud til at det skal blive Mercedes der bliver de store vindere på Lausitzring.

Det skyldes især reglementet, hvor Mercedes 2007-racere jo "tabte" duellen mod Audi i det seneste løb på Oschersleben og dermed kommer med en lettere racer til årets tredje DTM-løb. Omvendt er 2006'erne fra Mercedes blevet noget tungere, så dermed kan kørere som Mike Rockenfeller og måske Christian Abt, der tittede frem i tabellen i dag, gøre en god figur.

I det hele taget har reglementet der tillægger og fratrækker vægt på de forskellige årgange af DTM-racere, været en stor succes efter flere års mindre markant succes. Det er godt nok mere forvirrende at holde styr på - men det virker!

Et kig på tiderne i den første test viser da også at Merceds ligger godt til. Bernd Schneider er tilbage i topform, efter en decideret elendig start på sæsonen. Han er fulgt af Mika Häkkinen, der fortsat mangler at få point på kontoen - han var dog uheldig i det seneste løb.


Ham her har vi ikke set meget til - men Bernd er vågnet!
(Foto: DTM)

Christian Abt viste god form i 2006-Audien mens de øvrige 2007-racere fra Audi havde det meget svært. Kun Mattias Ekström gjorde det godt. Han er vel ret beset det eneste håb som Audi har tilbage. Utroligt at Audi har fået det så svært i en sæson hvor alt tyder på at Mercedes har måttet famle sig frem med deres nye C-Klasse. Det overtag har de simpelthen ikke været i stand til at udnyttet - og nu er Mercedes måske igen på vej frem og kan slå kontra!

Markus Winkelhock, der nu er Tom Kristensens mere eller mindre permanente erstatning, kørte den næstdårligste tid. Han lå dog pænt med i den første del af testen, men tabte til sidst hvor der kom nye dæk på racerne og der blev skudt nogle gode tider.

Der køres endnu en halvanden times test senere i eftermiddag.

Resultatet af den første test

Nr.#KørerBilTidOmg.
1.1SchneiderAMG Mercedes C-Klasse1:20.80429
2.6HäkkinenAMG Mercedes C-Klasse1:20.92730
3.16AbtAudi A4 DTM1:20.93026
4.3EkströmAudi A4 DTM1:21.01725
5.2SpenglerAMG Mercedes C-Klasse1:21.01730
6.15la RosaAMG Mercedes C-Klasse1:21.03328
7.10MargaritisAMG Mercedes C-Klasse1:21.06331
8.9PaffettAMG Mercedes C-Klasse1:21.17622
9.20CarrollAudi A4 DTM1:21.19721
10.11RockenfellerAudi A4 DTM1:21.21133
11.19di RestaAMG Mercedes C-Klasse1:21.24028
12.5GreenAMG Mercedes C-Klasse1:21.35237
13.8ScheiderAudi A4 DTM1:21.36215
14.17PrematAudi A4 DTM1:21.37032
15.4TomczykAudi A4 DTM1:21.38622
16.12LuhrAudi A4 DTM1:21.56433
17.14StoddartAMG Mercedes C-Klasse1:21.81441
18.18LaudaAMG Mercedes C-Klasse1:21.91314
19.7WinkelhockAudi A4 DTM1:22.15835
20.21IckxAudi A4 DTM1:22.51027

Læs alt om weekendens DTM løb

Benji


Læs mere om:
  • 20/05/07 - Lausitzring - DTM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde