Formel 1   07/05/07

Spaniens GP – Honda preview
Honda har hængt mere end almindeligt meget i håndbremsen i år. Testen i sidste uge gav dog håb om fremgang, men kommer den i praksis.

Der har været en del intern uro hos Honda teamet, hvor mange ting ikke lige har klappet på de rigtige tidspunkter. Højlydt råben og andre verbale udskejelser har i en kortere periode været på programmet, men nu er der tilsyneladende ro på igen. Det er også nødvendigt for at få løst problemerne og komme videre. Og videre skal man for det har ikke været godt. Og måske er der noget på vej. Testen i sidste uge på Circuit de Catalunya bragte i hvert fald håb om at der fremgang på vej. Bedre testtider end længe indikerer at der nu sker noget positivt.


Jenson Button
(Foto: Bridgestone)

Selvfølgelig når der er test bliver der arbejdet med forskellige ting. Teamets tekniske direktør, Shuhei Nakamoto, påpeger at man har lavet en del ændringer på bilen, og at det nu er væsentligt nemmere at finde et godt setup til bilerne. Han nævner også at bilen efter de seneste ændringer også arbejder med sammen med Bridgestone dækkene. Og selvfølgelig har teamet også arbejdet med aerodynamik, ligesom alle andre teams. Her er det især frontvingerne der har fået en ordentlig omgang. Ordentligt fordi alle allerede betegner frontvinge designet som ”elefantører”.


Rubens Barrichello
(Foto: Honda Racing F1)

Både Jenson Button og Rubens Barrichello kender banen til hudløshed fra deres mange år i Formel 1, og især da også fra de mange tests der bliver holdt her. Button påpeger at den nye chikane er langsom. Både fordi det er en chikane, men også at der er temmelig glat her endnu. Det er også værd at bemærke at et noget uensartet dækslid kan blive en faktor. Det er en bane hvor der er temmelig meget belastning på venstre side af bilen, og derfor er især venstre forhjul udsat. Især hvis bilen er tanket godt op. Så skal man også slås med mere understyring. Honda forventer at køre med meget downforce på grund af de mange sving hvoraf nogle godt kan være temmelig drilske. Også selvom at man kender banen efter et utal af testkilometre.

Dons


Læs mere om:
  • Jenson Button
  • Rubens Barrichello
  • Honda Racing F1 Team
  • Circuit de Catalunya
  • 13/05/07 - Circuit de Catalunya - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde