Syver Race Cup   24/04/07

Ti 7'ere
Dette er ikke et dårligt forsøg på det ultimative blufnummer med terningerne, men derimod præsentationen af Syver Race Cup klassen forud for 'Sæsonpremieren' på Ring Djursland den kommende weekend.

Syver Race Cup klassen er baseret på replikaer af Colin Chapmanns succesfulde Lotus Seven, der høstede stor anerkendelse både på landevejene og på racerbanerne i 1960'erne.
Dengang var de udstyret med 1600 cc bilmotorer, mens nutidens Syver Race Cup biler er udstyret med motorcykelmotorer, hvilket er med til at give klassen en helt speciel sound.

Foreløbigt er der tilmeldt 10 deltagere i Syver Race Cup klassen til 'Sæsonpremieren' på Ring Djursland den 28. og 29. april.

Den tredobbelte mester Henrik Bollerslev har solgt sin racer, og vil i år kun satse på DEC serien, så der er lagt op til en åben kamp om Syver Race Cup mesterskabet 2007, hvor nok speciel familien Fruergaard vil gøre deres for nu at nå helt til tops.
Far og søn, Carsten og Morten Fruergaard, har kørt med i mange sæsoner, og har flere gange været tæt på mesterskabet, men er hver gang blevet slået på stregen.
De bliver i år forstærket med en ny kører i teamet, det er Søren Fruergaard, som skal køre teamets tredje Stuart Tayler Yamaha R1 racer.


Den tredobbelte mester Henrik Bollerslev har solgt sin vinderbil.
(Foto: Motorsporten.dk)

Feltet til 'Sæsonpremieren' ser således ud:
#NavnMærke
108Hans RyserStuart Tayler Yamaha R1
114Steen VærnholtStuart Tayler
122Ole AndersenStuart Tayler Yamaha R1
124Christian NervingStuart Tayler Locost R1
125Anders LøbgerStuart Tayler
126Heinz RasmussenStuart Tayler Honda Fireblade
132Carsten FruergaardStuart Tayler Yamaha R1
133Søren FruergaardStuart Tayler Yamaha R1
136Morten FruergaardStuart Tayler Yamaha R1
140Tommy Walther HansenStuart Tayler Locost R1

Syver Race Cup kørerne går en meget travl weekend i møde, da de skal køre dobbelt program på Ring Djursland.
Det betyder at de både lørdag og søndag kører en fritræning, en kvalifikation samt to løb af 13 omgangs varighed, totalt set fire afdelinger af deres 2007 mesterskab.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 28/04/07 - Ring Djursland - Danish Endurance Championship

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde