Formel 1   11/04/07

Bahrains GP – Super Aguri preview
Super Aguri teamet er vel egentlig helt godt med blandt de nederste i feltet. Præstationen er i hvert fald væsentligt bedre i år end i debutåret 2006.

Super Aguri hører til blandt bundskraberne i Formel 1 feltet. Og det ligger teamejer og chef, Aguri Suzuki, heller ikke skjul på. Målsætningen for i år er at blive placeret som mindst nr. 10 eller bedre blandt teamene når sæsonen er slut. Et eller andet tyder på at det lykkes. Endnu har de nærmeste konkurrenter for så vidt ikke rigtigt truet Super Aguri i den målsætning. Men der er mange Grand Prixer der skal køres endnu.


Takuma Sato
(Foto: Super Aguri)

Super Aguri bruger i et chassis der meget ligner Hondas fra sidste år. Måske ikke så mærkeligt da det er nuværende og tidligere Honda folk der har begået det. Det er da også en Honda motor der ligger i bilen. Men der er mangler. Som med alt andet i Formel 1 sporten, så er økonomien den vel nok største faktor. Og for et team som Super Aguri, som drives lige akkurat på den sorte side af bundlinien, så er der ikke plads til de store udfoldelser. Det kan godt koste længere hen i sæsonen, hvis ikke der ydes hjælp et eller andet sted fra.

Teamet har ikke testet ret meget i år. Aguri Suzuki indrømmer da også at det godt kan koste placeringer. Man satser i første omgang på at få en så stabil og holdbar bil som muligt, og så må man tage andre ting op senere. Blandt andet har man ikke testet Bridgestone dækkene ret meget. Derfor kender man heller ikke grænserne for dækkenes præstationer, her er det positive element måske at det er det samme som gør sig gældende for de nærmeste konkurrenter.


Anthony Davidson
(Foto: Super Aguri)

På kørersiden har man erfaringen i Takuma Sato og talentet hos Anthony Davidson, der dog har mange testkilometer bag sig fra tiden hos Honda. Lidt interessant bliver det at se hvad Anthony Davidson på sigt kan præstere. Det er lidt en lille eksamen for så vidt begge kørere hver gang der køres et Grand Prix. Takuma Sato har været hos et bedre team, dog uden særlig stabil kørsel, mens Anthony Davidson er på vej frem. Han skal dog bare vise hvad han kan, og spørgsmålet er om han får lov til det hos Super Aguri. I tiden hos Honda, var han feltets hurtigste testkører, men det er ikke det samme som at komme på tavlen i Grand Prixerne, og slet ikke når det er i den nederste del. Så for så vidt en eksamen hver gang der køres.

Dons


Læs mere om:
  • Anthony Davidson
  • Takuma Sato
  • Super Aguri Formula 1
  • Sakhir
  • 15/04/07 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde