Formel 1   15/03/07

Australiens GP – Ferrari preview
Ferrari er endnu en gang blevet udråbt til en af de helt store favoritter. Og ikke uden grund. Testresultaterne har været særdeles positive. Men prøven bliver først bestået når sæsonen kommer rigtig i gang.

Da sidste sæsons sidste Grand Prix var kørt, mistede Ferrari sit vel nok største trumfkort. Michael Schumacher meddelte på Monza at han stoppede efter det brasilianske Grand Prix. I stedet har man hyret en af Schumachers største konkurrenter, Kimi Raikkonen. Netop konstellationen med Felipe Massa og Kimi Raikkonen kan gå hen og give konkurrenterne grå hår på hovedet. Men det kræver at bil og team kan fungere. Ikke nok med at Michael Schumacher er stoppet. Der er sket flere omrokeringer i teamet, hvor blandt andet Ross Brawn har valgt at tage et sabbatår i første omgang. Også på flere andre positioner er der sket ændringer. Dog har man Michael Schumacher med på sidelinien. Dog er der ikke specificeret nogen speciel rolle til tyskeren.


Felipe Massa
(Foto: Bridgestone)

Et af de helt store spørgsmål er om Ferrari kan forsætte den kontinuitet som har præget teamet i en efterhånden lang årrække. Tilsyneladende. I hvert fald har både bil og kørere vist sig at være særdeles hurtige i de tests der er kørt indtil nu. Men kan det holde over en hel sæson? Der er dog ingen tvivl om at de 2 kørere gerne vil vise at de kan. Raikkonen må være speciel sulten efter at det ikke blev til nogen sejre for hans tidligere team i 2006. Massa håber selvfølgelig på at han kan køre endnu flere sejre hjem i 2007 end i 2006. Efter Felipe Massas udsagn i et interview for nylig, så er der ingen teamordrer hos Ferrari. Om det så skal tolkes som i denne sæson, eller om man afventer og ser resultaterne i den første del af sæsonen, ja det må de højere magter vide.


Kimi Raikkonen
(Foto: Bridgestone)

I teamet siger man at man i forberedelserne og især i tests, ikke har forberedt sig så meget på kvalifikation som på at sikre en stor holdbarhed og pålidelighed under løb. I flere tests har Ferrari da også haft en del afkørsler. Det kunne indikere at man har bedt kørerne om virkelig at gå til stålet for at presse bilen til det yderste. Kørerne ser McLaren og BMW Sauber som de største rivaler. Renault har ikke overbevist dem om – endnu – at de kan true Ferrari for alvor. Godt nok var Renault hurtigst den sidste dag i Bahrain testen, men det kan have andre årsager. Alt i alt ser det ud til at der hersker en god og optimistisk stemning i Ferrari teamet inden årets første Grand Prix på søndag. Gør det også det bagefter?

Dons


Læs mere om:
  • Felipe Massa
  • Kimi Räikkönen
  • Scuderia Ferrari Marlboro
  • Albert Park
  • 18/03/07 - Albert Park - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde