WTCC   28/02/07

WTCC på Scandinavian Raceway i år
Efterdønningerne fra det politiske spil i forbindelse med sidste års Formel 1 Grand Prix i Tyrkiet, har nu fået FIA til at stryge deres World Touring Car Championship løb af kalenderen. Den afdeling af mesterskabet skal nu i stedet køres i Sverige.

Arrangørene har valgt den svenske bane Anderstorp - Scandinavian Raceway - som vært for FIA World Touring Car Championship løbet. Valget af netop den bane skal nok ses i lyset af, at man tidligere har afholdt FIA European Touring Car Championship løb dér.


Nu kan World Touring Car Championship racerne opleves i Skandinavien.
(Foto: FIA WTCC)

I 2002 og 2003 afholdte Anderstorp ETCC løb, og siden den gang er banen blevet væsentligt forbedret, ligesom der er blevet opført ny pitbygning med pitgarager, ny administrationsbygning samt nyt mediecenter.
Alle disse forbedringer har medført at banen siden 2005 har været med på Swedish Touring Car Championship kalenderen.

I forbindelse med ETCC løbene i 2002 og 2003, blev der begge gange kørt to afdelinger, og vinderne af disse afdelinger er stadig med i WTCC feltet.

  • Nicola Larini vandt en afdeling både i 2002 samt i 2003, begge sejre kørt hjem i Alfa Romeo 156 GTA racere.
    Til løbet i år stiller Larini op i en Chevrolet Lacetti for det Ray Mallock Ltd. drevne fabriksteam.
  • Jörg Müller vandt en afdeling i 2002, mens han kørte i en BMW 320i fra Schnitzer Motorsport.
    I år stiller han op i en BMW 320si for BMW Team Germany.
  • Roberto Colciago vandt en afdeling i 2003, hvor han var indkaldt som 'afløser' i den ene af Gta Racing Team Nordautos Alfa Romeo 156 GTA racere.
    Sæsonen 2007 kører Colciago i en SEAT Leon for det spanske fabriksteam.
  • Ligeledes kan det nævnes -
    - at DTC aktuelle Jens Edman deltog i løbet i 2002 i en Volvo, han udgik efter 10 af de 13 omgange i første løb.
    - Rickard Rydell der nu kører for SEAT, deltog i 2002 hvor han kørte for Volvo, han blev henholdsvis nummer 3 og 2 i løbene.
    I 2003, stadig i Volvo, sluttede han på placeringerne 7 og 3.

World Touring Car Championship løbet på Anderstorp - Scandinavian Raceway - bliver afholdt i weekenden den 28. og 29. juli. Deres kontrakt med FIA World Touring Car Championship arrangørerne strækker sig i første omgang over tre år - fortæller Kari Lehtimäki.

Som planerne ser ud i øjeblikket kommer WTCC weekenden på Anderstorp til at indeholde den faste supportklasse - en 2-liter formel klasse, samt yderligere tre svenske eller nordiske klasser.
Et WTCC løb så tæt på Danmark, kunne måske også friste nogle af de deltagende kørere og/eller teams i vores hjemlige DTC serie, hvis de vil prøve formen af i et enkelt VM løb.


Tag med til WTCC på Anderstorp
Allerede få timer efter offentliggørelsen af flytningen af World Touring Car Championship løbet fra Tyrkiet til Sverige, var Motor Sports Rejser i gang med at arrangere en 2-dages bustur med hotel overnatning til arrangementet, interesserede kan allerede nu booke pladser hos dem.


Læs også:
19.02.2007 - WTCC i Skandinavien?
11.09.2006 - WTCC får supportklasse i 2007


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Anderstorp
  • 29/07/07 - Anderstorp - WTCC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde