Grand Am   24/01/07

Jan Magnussen starter sæsonen
- i stjernespækket felt
Når Jan Magnussen i den kommende weekend starter sin motorsportssæson med 24 timers løbet på Daytona, Florida, er den 3-dobbelte Le Mans GT1 vinder langt fra den eneste stjerne i det 70 biler store felt. Den amerikanske klassiker har gennem de seneste år genvundet sin status som et af de største løb indenfor sportsvognsracing og løbet har de seneste år tiltrukket masser af de store racerstjerner.

Dette års 45. udgave af det udmarvende løb, kan således præstere hele 28 prototyper til start, hvoraf minimum de 10 af dem forventes at have vinderchancer.

Jan Magnussen, der kører i den hurtige klasse for prototyper, skal dele sin SunTrust Pontiac-Riley med en af USA's absolut største sportsstjerner, den 4-dobbelte NASCAR mester Jeff Gordon, samt Grand-Am mestrene fra 2005 og Daytona 24 timer vinderne fra 2005, Max Angelelli og Wayne Taylor. Jeff Gordon er dog ikke den eneste NASCAR mester i feltet. Således kommer også Jimmie Johnson, Tony Stewart og Magnussens holdkammerat fra 2004, Bobby Labonte, til start. De får selskab af mestre fra Champcar, IRL, Indy 500 vindere, tidligere Formel 1 kørere og vindere, Le Mans vindere m.fl. Juan Pablo Montoya, der sidste år forlod McLarens Formel 1 team til fordel for NASCAR, har også meldt sin ankomst, i et forsøg på at vinde en af USA’s største klassikere.


Jan Magnussen i SunTrust Pontiac-Riley i 2006.
(Foto: Christina Bergdahl)

”Daytona er en rigtig fed måde at starte sæsonen på. Feltet bliver større og større år for år og der er rigtig mange teams, der kan være med fremme og kæmpe om sejren. At vinde Daytona er en af mine store ambitioner og vi har så absolut gode muligheder, men det er der mindst ti andre teams, der også kan sige. Vi har et rigtig stærkt team, der ved, hvad der kræves for at vinde på Daytona. At vi har fået Jeff Gordon med giver naturligvis en stor bevågenhed for teamet, men det er ikke noget problem. Jeff har også de kvaliteter, der skal til for at vi kan være med helt fremme. Ved sidste test var det første gang han kørte en Grand-Am prototype på Daytona og han mangler fortsat at finde lidt tid, men det er absolut ikke noget problem. Han bliver hurtigere og hurtigere og han vil få ekstra tid i bilen i træningerne op til løbet og med hans talent skal han nok være klar inden det går løs” fortæller Jan Magnussen.

Løbet starter lørdag den 27. januar kl. 13.30 lokal tid, kl. 19.30 dansk tid.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Daytona
  • 28/01/07 - Daytona - Grand Am

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde