Go Kart   25/11/06

Colding pokalen til Johan Jokinen
Colding-pokalen tildeles i 2006 til den 16-årige Johan Jokinen fra Frederiksberg.
Johan Jokinen vandt i august i år bronzemedalje ved europamesterskabet i den internationale kartklasse ICA.

Bronzemedaljen er det foreløbige højdepunkt i en karriere der begyndte, da Johan som 10-årig debuterede i karting i klassen Formel Junior.

Den 16-årige gymnasieelevs karriere er de seneste par år blevet mere og mere international, og Johan Jokinen ender ofte med topplaceringer i de internationale løb mod verdenseliten.

Præstationerne er ikke gået ubemærket hen, og Johan Jokinen er da også en del af Dansk Automobil Sports Unions og Team Danmarks talentudviklingsprogram.

Johan Jokinen har i år testet i både Formel Renault og Formel BMW, og allerede nu ligger det fast, at det danske stortalent næste sæson fortsætter karrieren i Formel Renault.

DASU


Læs mere om:
  • Johan Jokinen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde