Formel 1   23/11/06

Toro Rossos målsætning – op midt i feltet
Et af de omdiskuterede emner har været hvilken bil Toro Rosso vil anvende i næste sæson. En ting ligger dog fast. Teamet vil op midt i feltet.

Toro Rosso ejerne, Dietrich Mateschitz og Gerhard Berger, har en målsætning for teamet. Det er ganske naturligt og for Toro Rosso gælder det at man har lavet en treårs målsætning. Det første år skulle man finde sig til rette og få det bedst mulige ud af det. Men for de kommende 2 sæsoner gælder det at man skal etablere sig midt i feltet. Det lyder måske lidt uambitiøst, men teamets konditioner tillader vel egentlig ikke mere. Gerhard Berger har til en østrigsk avis udtrykt det således:


Gerhard Berger - her i samtale med Red Bulls Helmut Marko
(Foto: Gepa Pictures)

”Vores målsætning for de første tre år er, at rykke op midt i feltet. Det lyder måske ikke særligt ambitiøst, men husk på at vore konkurrenter har op mod måske 1000 ansatte, som Toyota f.eks., eller har vundet indtil flere mesterskaber, som eksempelvis Williams.”

”Vi må være realistiske. Vi opnåede alt det vi kunne i 2006. Vi forbedrede bilen, vi var ret konstante og nåede ret mange gange målstregen. I forrige sæson var Minardi det femte bedste team når det gælder konstantheden, jeg mener at vi i år så godt som altid fik bilerne i mål.”

”Husk på hvad vi startede med. Betingelserne for os i det første år var ikke just gode. Alt i alt var sæsonen dog fuldt ud acceptabel.”

Dons


Læs mere om:
  • Gerhard Berger
  • Scuderia Toro Rosso

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde