Formel 1   08/11/06

Kommer Doornbos i Red Bull eller Toro Rosso?
Hollænderen Robert Doornbos, der i år var test- og tredjekører i Red Bull Formel 1 teamet, står i øjeblikket og vakler mellem Red Bull og Toro Rosso.

Robert Doornbos' test- og tredjekører plads i Red Bull teamet førte ham frem til tre Grand Prix løb i denne sæson, da Christian Klien forlod teamet. Alligevel vil teamet kun stille ham en tilsvarende rolle i udsigt til 2007 sæsonen.

Dette har fået Doornbos til også at forhandle med Red Bull's junior team Toro Rosso, det tidligere Minardi team, om en plads. Hvis han skriver kontrakt med Toro Rosso, så bliver det med en plads som fast kører i teamet.


"Skal jeg blive hos dig Horner som testkører, eller skal jeg skifte til Toro Rosso som fast kører."
Det kunne nemt være teksten til dette billede, hvor Red Bull teamchef Christian Horner (tv) og Robert Doornbos (th) står og taler sammen.
(Foto: GePa Pictures)

Får Robert Doornbos pladsen i Toro Rosso teamet, så bliver det sandsynligvis ved siden af Vitantonio Liuzzi, som han var teamkollega med i Formel 3000 klassen i 2004, hvor de begge kørte for Arden International.
Bliver dette en realitet, betyder det at der ikke længere er plads til amerikaneren Scott Speed i Toro Rosso teamet.
Kommer Doornbos til Toro Rosso teamet, så vender han tilbage til det team (Minardi), som han kørte 8 Formel 1 Grand Prix løb for i 2005.

Før Robert Doornbos kom til Minardi teamet, hvilket var midt på sæsonen 2005, var han testkører for Jordan teamet, det nuværende Spyker team.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Robert Doornbos
  • Red Bull Racing
  • Scuderia Toro Rosso

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde