Formel 1   29/10/06

Schumis nye job
Tidligere i dag søndag, blev det afsløret hvad Michael Schumacher skal lave i fremtiden.

Michael Schumacher stoppede sin aktive karriere sidste søndag i det brasilianske GP. Allerede før stoppet og efter at han meldte ud at han ville stoppe, har der været mange gisninger fremme om hvad han vil give sig til.

I forbindelse med Ferraris store arrangement på Monza i denne weekend, blev det afsløret at Michael Schumacher skal være assistent for Jean Todt, som tiltræder som Ferraris øverste chef.


Farvel til racerbanerne og goddag til et nyt job som assistent for Jean Todt
(Foto: Bridgestone)

Jean Todt siger selv om Michael Schumachers job, at han ikke skal møde hver dag på fabrikken, ej heller skal han være til stede når der testes eller køres Grand Prix'er. Men at han skal være et vigtigt led når der skal tages beslutninger om strategi og andre vigtige beslutninger. Hvad disse vigtige beslutninger nærmere er, fortæller Jean Todt ikke noget om. Michael Schumachers endelige tiltrædelse i sin nye rolle, sker ved årsskiftet.

Dons


Læs mere om:
  • Michael Schumacher

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde