Clio Cup - DK   27/10/06

Game over
Clio CupVed sæsonens sidste løb, DM Finalen på Jyllandsringen, som blev afviklet weekenden den 14. og 15. oktober, sikrede Rune Simoni sig en samlet placering i Clio Cuppen 2006 som nummer 8, et rigtigt fint samlet resultat eftersom der også i denne weekend blev budt på nærkontakt i begge heat.

Der var påkørsler både bagfra og fra siden og nogle havde valgt at stå på tværs ”foran”. Det lykkedes dog Rune Simoni at komme på asfalten igen og køre sig op i pointene i begge heat.

Sæsonen 2006 er, set som helhed, er gået rigtig godt for Rune Simoni. Til trods for nogle kedelige påkørsler med voldsomme og dyre karosseriskader til følge, som man godt kunne have været foruden, har Rune Simoni gennemført samtlige løb i Clio cuppen i år, og fået gode point med hjem hver weekend - en podieplads er det da også blevet til.

Jeg er blevet rigtig god til starterne, og har i år ofte vundet flere placeringer inden første sving, men desværre er jeg ved flere lejligheder blevet involveret i sammenstød hvilket gør, at der skal køres op igennem feltet blot for at få point, men det er lykkedes hver gang, selv om det så sort ud, udtaler Rune Simoni. Jeg havde håbet på en lidt bedre samlet placering fordi teamet og jeg har været godt forberedt til hvert løb, men det nødvendige held som også skal til har ikke været der. Jeg har indeværende år lært utroligt meget og ved nu hvad der skal til for at være med i toppen.

Træning på de forskellige baner og inden løbene er et ”must” for at kunne opnå gode resultater. Desværre har der i70 % af samtlige afviklede træningsdage været regnvejr og det er surt når Teamet til hver træning har forberedt sig grundigt til at teste tørvejrs set-up . I regnvejr har jeg altid været hurtigt så det var ikke der skulle bruges det fleste ressourcer. I regnvejr er det oftest køren som er den afgørende faktor.

Bilen er efter hvert løb blevet minutiøst gennemgået og har været 110% klar til start til hvert løb (den er blevet lappet sammen mellem heatene når dette har været nødvendigt) hvilket vi kan takke vores chefmekaniker Kaj og Runes mekaniker Rudi for, FLOT!

En særlig stor tak til alle de samarbejdspartnere/sponsorer som har vist en utrolig opbakning både ved det stabile store fremmøde til løbene og deres økonomiske engagement i Teamet, som har gjort det muligt at skabe et samlet godt resultat i 2006.

Der skal nu evalueres og forhandles så de målrettede planer for de næste år kan belyses og forhåbentlig realiseres, jeg ved jo godt hvad jeg kunne tænke mig at arbejde videre med og lad os nu se hvilke muligheder der byder sig, det handler i bund og grund om at kunne skabe de nødvendige ressourcer.

Vores sponsorer og samarbejdspartnere vil snarest modtage en invitation til en spændende motorsports eftermiddag på Roskilde Racing Center . Her vil jeg løfte sløret for planerne år 2007 og samtidig få sagt pænt tak for indeværende år og få rundet sæsonen rigtigt af., udtaler Rune Simoni.

DEWALT Racing
Denmark


Læs mere om:
  • Rune Simoni
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Clio Cup - DK

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk