Spanieren Roldan Rodriguez har netop underskrevet en kontrakt med fusionsteamet Minardi/Piquet i GP 2 klassen. I samarbejdet mellem det tidligere Minardi Formel 1 team og Piquet Sports, er der netop skrevet kontrakt med spanieren Roldan Rodriguez. Rodriguez har i den seneste sæson kørt for Minardi i den europæiske Formel 3000 serie hvor han blev en samlet nr. 6. Derudover har han også i denne sæson kørt i den spanske Formel 3 serie hvor han blev en samlet nr. 3. Her kørte han for Campos teamet. Tidligere på måneden bekræftede Piquet Sports at man ville neddrosle indsatsen i GP 2 efter at Nelson Piquet jr. fik kontrakt med Renaults Formel 1 team som testkører. Det førte til et samarbejde med Minardi som gerne vil tilbage i de øverste lag indenfor motorsport. Roldan Rodriguez får Alex Negrao som teamkollega. Negrao har kørt i GP 2 klassen siden klassen startede for 2 sæsoner siden, og var den seneste sæson makker med Nelson Piquet jr. i Piquet Sports. Dons
Læs mere om: Alexandre NegraoRoldan Rodriguez |