Formel 1   17/10/06

Brasiliens GP – McLaren preview
McLaren kan ikke rigtig nå noget i år. Der bliver dog arbejdet hårdt på at sikre sig en sejr. Den mangler for at det ikke skal blive en katastrofe sæson for teamet.

McLaren har ikke været med helt fremme ved ret mange lejligheder i år. Der er andre kokke i det store Formel 1 køkken der har villet bestemme. Og så har der været en del ustabilitet som også har været medvirkende til at sejrene er udeblevet. Det har McLaren teamet dog intentioner om at ændre i årets sidste GP i Brasilien.

Måske kan McLaren køre sig til en sejr i Brasilien. I de seneste 8 år har teamet vundet 4 gange, og den statistik vil man gerne gøre endnu bedre. Men det har ikke været nogen nem sæson, så det bliver ikke den letteste opgave i verden. På kørersiden er det bestemt at Pedro de la Rosa får andetsædet. Kimi Raikkonen kører sit sidste GP for teamet inden han skifter til arvefjenden Ferrari. I sidste uge testede de la Rosa og det nye supertalent Lewis Hamilton på Jerez banen i Spanien. Og faktisk var unge Hamilton den ene af dagene hurtigere end de la Rosa. Der blev testet med henblik på det Brasilianske GP, men sikkert også komponenter og dele til 2007 sæsonen.


Kimi siger farvel til McLaren efter det brasilianske GP.
(Foto: McLaren)

Kimi Raikkonen glæder sig til løbet. Her er der en bane som han kan li’ især fordi der flere gode overhalingsmuligheder på banen. Noget som han så også skal efter løbet, er at tage afsked med teamet efter at have kørt der i 4 sæsoner. En ny arbejdsgiver venter på. Men kan han vinde sit sidste GP for teamet, vil afskeden måske blive lettere.

Pedro de la Rosa vil også gerne præstere noget godt. Teamet havde som helhed ikke det helt store udbytte i Japan i det seneste GP. Derfor er begge kørere opsatte på at gøre den bedst mulige figur. Begge udtrykker dog også at kvalifikationen bliver uhyre vigtig. Det er også nødvendigt hvis man skal ind og drille Renault og Ferrari kørerne.


Kan Pedro de la Rosa kører sig til et sæde hos McLaren?
(Foto: McLaren)

I baglandet i teamet går man en ny tid i møde. Mercedes går ind og overtager en større del af teamet. Da resultaterne er udeblevet i år, så håber Martin Whitmarsh og Norbert Haug for så vidt også at i Brasilien skal teamet være med helt fremme. Det er sidste mulighed i år. Men tonen i de seneste udmeldinger fra teamet er dog ikke alt for optimistiske. Man er godt klar over at sæsonen har været alt andet end god for det traditionsrige team. Traditionerne er bare udeblevet i år.

Dons


Læs mere om:
  • Team McLaren Mercedes
  • Interlagos
  • 22/10/06 - Interlagos - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde