Advan Cup   09/10/06

Casper vil vinde Advan Cup’en
Inden sidste afdelig af Advan Cup’en, der køres i den kommende weekend på Jyllands-Ringen, er Casper Lind Poulsen fra Autoforum Racing Team Silkeborg kun 10 point efter førende Kim Lund. Det er ikke en margin der er umulig at hente.

Inden den første meter er rullet til den kommende weekends to løb, er Casper dog hæmmet ved at skulle have 60 kilo succes ballast ombord i Peugeot 307 EPO II raceren, hvorimod hans værste rival til mesterskabet, Kim Lund, kun skal have 30 kilo succes ballast. Det er nu ikke noget der gør at Casper har givet op på forhånd, selv om den ekstra vægt er hård ved både dæk og bremser.


Casper Lind Poulsen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Caspers Peugeot er gennemgået fra A til Z af ARTS mekanikere, og blandt andet er gearkassen blevet skiftet her forud for DM Finalen, derudover er alle sliddele, og andre vitale dele skiftet, så intet bør kunne gå galt rent mekanisk den kommen weekend.

Der er en masse point at køre om i weekendens to race, hertil er der også point for en pole position, Caspers plan er selvfølgeligt at give en masse gas, og dermed bare køre så mange point hjem som muligt - han vil bare stå med største pokal efter weekendens race.

Casper bliver ikke trist hvis det bliver en regnvejr i weekenden, for så betyder hans vægt handicap ikke så meget, og han er overbevist om at han kan køre fra Kim Lund på Jyllands-Ringen, og dermed bliver Danmarks mester 2006.

Vejgaard


Læs mere om:
  • Casper Lind Poulsen
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Advan Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde