S60 Challenge   04/10/06

Andreas Simonsen fik DTC pladsen til DM Finalen
- måske
Efter gårsdagens 'shoot out' mellem S60 Challenge kørerne Andreas Simonsen, Andreas Ebbesson og Mikael Granberg, på Anderstorp, om en plads i en STCC Volvo S60 racer i DTC løbene ved DM Finalen, er valget nu faldet på Andreas Simonsen.

De tre kørere, der sluttede som nummer 1, 2 og 3 i dette års S60 Challenge mesterskab, testede i går sammen med Polestar teamet og Volvo på Anderstorp, og efter testdagen faldt valget altså på Andreas Simonsen.


Andreas Simonsen i sin S60 Challenge racer.
(Foto: Tommy H. Galskjær)

Andreas Simonsen debuterede i år i S60 Challenge klassen, hvor han kørte for 'Team CaWalli Bilsport & MC Göteborg'.
Som debutant, og da han ved sæsonens start kun var 16 år gammel, så deltog han udover selv S60 Challenge mesterskabet også i JSM (Junior Svenk Mesterskab), og han vandt dem begge.
Han lagde suverænt ud med at vinde de tre første løbsafdelinger i mesterskabet, og allerede inden finale weekenden på Mantorp Park sidste weekend havde han point nok til at mesterskabet var i hus.


Andreas Simonsen (midten) vandt S60 Challenge mesterskabet 2006.
(Foto: Tommy H. Galskjær)

Top 3 i S60 Challenge 2006:
1 - Andreas Simonsen Team CaWalli 118 point
2 - Andreas Ebbesson Ebbesson Motorsport 82 point
3 - Mikael Granberg Fini-Granberg Motorsport 81 point

For de tre S60 Challenge kørere blev testen på Anderstorp noget af en prøvelse, dels var det deres første tur i en STCC racer, dels regnede det næsten hele dagen, og de tre kørere nåede aldrig at prøve at STCC raceren på slicks.
Under disse forhold var det altså Andreas Simonsen der imponerede Polestar teamet og Volvo mest, og dermed sikrede han sig rette til at deltage i DTC løbet ved DM Finalen på Jyllands-Ringen den 14. og 15. oktober.

Så langt - så godt.
Spørgsmålet er nu om han overhovedet får lov til at stille op i løbet, da han er under 18 år gammel, og derfor kører på en ungdomslicens - UB.
Motorsporten.dk har fået oplyst at der i Tillæg C om aktiviteter og licenser i DASU-reglementet står, at man som minimum skal have en en B-licens - ikke en UB-licens - samt at man skal være fyldt 18 år for at deltage i DTC løb.

Læs også:
23.10.2006 - 'Shoot-out' om DTC deltagelse


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde