Formula Renault 2.0 Nordic Series   29/09/06

Micke Ohlsson sigter efter finalesejren
Formel Renault Scandinavian CupI weekenden 30/9-1/10 vil Micke Ohlsson komme til Mantorp Park for at forsvare sin andenplads i Formel Renault Nordic Series.

Iøvrigt afgøres STCC-finalen i samme weekend. Derfor forventes et rekordstort publikumsfremmøde og Micke håber at kunne lave en god afslutning på sæsonen.

- Jeg vil gerne afrunde sæsonen med en sejr, udtaler Micke. Selvom at jeg har misset et enkelt løb i år ville det være et fantastisk resultat hvis jeg alligevel kunne blive toer i mesterskabet.


Micke Ohlsson satser på en finale sejr.
(Foto: Tommy H. Galskjær)

I det forrige løb på Ring Knutstorp lavede Micke en heroisk indsats da han kom over målstregen som nummer tre og fire i de to heat der blev afviklet.

- Det var et mirakel at jeg fuldførte, udtaler Micke. Bilen kunne knapt nok køre. Vi havde problemer hele weekenden og vi kunne ikke forstå hvorfor. Da vi skilte bilen ad viste det sig at være en sprække i monocoquen og at motorophænget var faldet af. Til Mantorp har teamet arbejdet stenhårdt for at få bilen køreklar og fungerer alt som det skal, vil jeg være at finde helt fremme i feltet.


Der er lagt meget arbejde i næste sæson.
(Foto: Tommy H. Galskjær)

SRTS teamchef, Stanley Dickens, er indtil videre tilfreds med årets indsats, men pointerer at sæsonen har været påvirket af de fremtidige planer.

- I løbet af året fokuserede vi mere med næste sæson hvilket har påvirket planlægningen af det nuværende år, udtaler Dickens. Derfor blev det ikke til den tilsigtede indsats som vi havde lagt op til og det skal tages med i betragtningen af Micke's resultater. Han har gjort et godt stykke arbejde og nu håber vi at det arbejde vi har lagt for dagen snart kommer til at bære frugt.

Stanley Dickens
Stanley Dickens er en af Sveriges mest succesfulde kørere. I 1989 vandt han det klassiske 24-timersløb på Le Mans, i en Sauber-Mercedes sammen med Jochen Mass og Manuel Reuter. Han tog også to titler i de japanske GT-mesterskaber, 1988 och 1989. Stanley startade SRTS - Sportscar Racing Team Sweden - 2000 og allerede i 2001 vandt SRTS VM-titlen i SR2-klassen i sportvogns-VM med Thed Björk og Larry Oberto bag rattet. Efter sportvognssejrene valgte Stanley i 2003, at satse på formelbilerne og det nystartede Formel Renault V6-mesterskab. Efter et hårdt debutår i 2003 lysnede det for SRTS da Alex Danielsson tog en mindesværdig sejr i det afsluttende løb i Dubai. 2005 blev et sabbatår for SRTS men nu er Stanley altså vendt tillbage med Micke Ohlsson og kursen er som vanligt sat højt.

Micke Ohlsson
Mikael Ohlsson, eller Micke som han foretrækker at blive kladt, er 21 år og kommer fra Klippan i Skåne. Micke har kørt race siden 1998 hvor han startede med gokart. 2002 blev han nordisk mester og gick derefter over til Formel Ford og blev nummer fem i SM og bedste debutant. 2004 blev et hårdt år for Micke hvor han efter hård modvind på banen valgte at hoppe af mesterskabet for at samle nye kræfter til fremtiden. 2005 tog han skridtet op til Formel Renault 2000 og i sit første forsøg kvalificerede han sig ind på en 3. plads på Mantorp Park. Micke har det klare mål - at videreudvikles som kører - og det nærmeste våben er, ifølge ham selv, hans "fighting spirit" - han giver aldrig op.

Henrik Bess


Læs mere om:
  • Micke Ohlsson
  • Mantorp Park

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk