Danish Touringcar Challenge   02/10/06

Hårdere konkurrence
Jens Møller forbereder sig til næste DTC-løb
I sidste weekend gjorde Jens Møller comeback til Danish Touringcar Championship. På Padborg Park kørte han Hartmann Honda Racings lynhurtige Honda Accord, som var forskellig fra den baghjulstrukne BMW 320i E46, han brugte hos Team Essex Development.

”Det kræver en del tilvænning at køre forhjulstræk,” reflekterer Jens Møller ovenpå sit comeback. ”Man skal økonomisere mere med dækkene i løbene. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg lod mig presse for at komme længere op, og da jeg så får strafbaner kører jeg dem bare mere af. Bilen kan jo godt, men da jeg kører mine dæk i stykker, prøver jeg at ændre mine linier, og så bliver det for meget som at køre baghjulstræk, og det virkede ikke. Jeg fik for meget varme i dækkene, og det gik de i stykker af.”

”Men jeg må også sige, at konkurrencen har fået en tand mere siden sidste år. Det er virkelig de små marginaler, der tæller.”

Jens Møller kører også sæsonens sidste afdeling af Danish Touringcar Championship for Hartmann Honda Racing. Det sker på FDM Jyllandsringen, og her vil han være bedre forberedt.

”Heldigvis har jeg en hel testdag, så jeg kan komme og vise, at jeg godt kan være med,” slår han fast.

JensMøller.com


Læs mere om:
  • Jens Reno Møller
  • Hartmann Racing
  • Jyllandsringen
  • 15/10/06 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde