Formel 1   13/09/06

Ordkrig i Formel 1
Alonso:”Schumacher er historiens mest usportslige kører!”
Kort efter Michael Schumachers meddelelse om at stoppe karrieren, er VM-konkurrenten Fernando Alonso ”ude med riven”.

I et interview med den spanske radiostation ”Radio Marca” siger Alonso:”Zinedine Zidane (fransk fodboldspiller som ”stangede” en italiensk modstander i VM-finalen) er trådt tilbage med større ære end Michael Schumacher. Schumacher er historiens mest usportslige kører, ingen er straffet så mange gange som ham.”

Fernando Alonso blev selv straffet i Monza, da han ifølge løbsledelsen havde generet Felipe Massa (Ferrari) på en af hans hurtige omgange.
”Begrundelsen for den straf løbsledelsen gav mig, er hinsides al sund fornuft”, siger den regerende verdensmester. ”Selv de italienske aviser skriver, at det ikke er godt for sporten.”

Fernando Alonso spørger sig selv om det mon er et problem for Formel 1, hvis han som spanier vinder titlen igen og har en mistanke om at Michael Schumacher får al muligt hjælp til at vinde sin ottende og dermed sidste titel!!
”I formel 1 er der både store kommercielle og store politiske interesser og når vi taler om køreren med historiens bedste sejrsstatistikker, er al hjælp åbenbart passende og helt i orden” fortsætter ”Speedy Alonso”

Dermed fortsætter Fernando Alonso den serie af grove beskyldninger som i den senere tid er kommet fra Renault team´et. Flavio Briattore har tidligere talt om manipulation af verdensmesterskabet til fordel for Michael Schumacher. ” De (FIA?) har besluttet, at Michael Schumacher skal vinde VM i år og sådan bliver det åbenbart”, har Briattore tidligere udtalt.
Briattore gik så langt som at sammenligne ”situationen” i Formel 1, med skandalen i italiensk fodbold. Senere har den gode Flavio dog haft travlt med at ”trække i land” og forklare det hele som fejlcitering og en vittighed! (italiensk humor!?)

At VM-titlen allerede skulle være afgjort til Schumachers fordel er Alonso bestemt ikke enig i:” Jeg er ikke enig med Flavio (Briattore) i, at VM-titlen allerede er afgjort til fordel for Schumacher, men der har efter min mening været lidt for mange kendelser til fordel for ”nogen” i dette VM”, mener Alonso, der måske lige i den forbindelse ”glemmer” Schumachers straf i forbindelse med en berømt ”parkering” i Monaco og en ”overhaling” under rødt flag i Ungarn og mod Ferrari som team vedr. de ”fleksible” vinger… og var der så ikke lige noget med en ”bremseprøve” i Ungarn ???

Fernando Alonso udtalte tidligere på sæsonen, at han ikke mere regnede Formel 1 for en sport. Selvom Alonsos store pointforspring nu er nede på kun to points, tror han fortsat på, at kunne forsvare titlen.
Alonso:” Den der ler sidst, ler som bekendt bedst. Selvom jeg blev straffet med fem placeringer i startopstillingen, anså jeg det stadig for muligt, at vinde på Monza. Man skal glemme alt om disse ting når man spænder hjelmen!” (When the flag drops, all the bullshit stops!)

En stadig optimistisk Fernando Alonso slutter :” Vi må glemme alt det negative der skete på Monza og se fremad mod de sidste tre løb, hvis bare vi vinder to af de tre er titlen vores. Vi har næsten ”lukket hullet” op til Ferrari igen. Afstanden er blevet meget mindre i de to seneste løb. Vi har gjort store fremskridt på alle områder”.

Der er på alle måder lagt op til en spændende afslutning af dette års Formel 1 verdensmesterskab. Briattore og Alonso har gjort deres for at ”fyre op” under Schumacher. Spørgsmålet er så om ikke disse beskyldninger kunne være med til at motivere Michael Schumacher og Ferrari endnu mere??

Them


Læs mere om:
  • Fernando Alonso
  • Michael Schumacher

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk