Formel 1   01/09/06

Uventet pres på Michael Schumacher
Det er blevet meldt ud fra både Michael Schumacher og Ferrari, at afgørelsen om hans fremtid vil blive offentliggjort på Monza. Denne beslutning angribes nu af Willi Weber.

Offentliggørelsen af hvad Michael Schumacher vil efter denne sæson har været længe ventet. Parterne har begge sagt at offentliggørelsen kommer i forbindelse med det Italienske Grand Prix på Monza. Men det er en beslutning som Schumachers manager, Willi Weber, ikke er specielt begejstret for. Tværtimod. Han mener at det faktisk lægger et unødvendigt pres på Schumacher.

Willi Weber:
”De burde lade ham tage beslutning i fred og ro ved at vente indtil slutningen af sæsonen.”

Michael Schumacher har tilsyneladende også følt et stort pres i denne forbindelse. Til det tyske blad Kickers har han tilsyneladende udtalt, at han havde håbet på mere tid til at tage den endelige beslutning.

Willi Weber mener også at Ferrari på den måde lægger et helt unødvendigt pres på M. Schumacher. Et pres som for det første er meget stort og helt unødvendigt i øjeblikket. Willi Weber mener også at Ferrari i stedet skulle tage bruge deres kræfter og energi på at koncentrere sig om titlerne der er at køre om.


"Kører du for os næste år?"
(Foto: Ferrari)

Fra Ferraris side har kritikken kun medført én bemærkning indtil videre:
”Vi vil offentliggøre vores kørersammensætning for 2007 i forbindelse med det Italienske Grand Prix på Monza.”

Ganske som det hele tiden har været meldt ud fra Ferraris side. Man kan så diskutere hvor heldigt det er at Willi Weber går til offentligheden lige nu. Ferrari – og Michael Schumacher – har ganske givet meget at se til i bestræbelserne på at sikre ham titlen som verdensmester og også – og det er endda mere vigtigt for Ferrari – verdensmesterskabet for konstruktører. For megen uro – både internt og eksternt – er på ingen måde gavnligt for nogen af parterne.

Dons


Læs mere om:
  • Michael Schumacher
  • Scuderia Ferrari Marlboro

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde