DTC Cup   08/08/06

Ternvalt med næsten ny motor
Jesper Ternvalt er klar til den kommende weekends udfordringer på Ring Djursland. Blandt andet har motoren gennemgået en kraftig renovering og opdatering.

Det gik knap så godt for DTC køreren Jesper Ternvalt sidst DTC feltet var i aktion. Blandt andet drillede trækaksler og affjedringen. Men det er der gjort noget ved i sommerpausen. Jesper Ternvalt har haft motoren til renovering, opdatering og forbedring hos Agergaard. Og samtidigt er undervognen blevet gennemgået temmelig grundigt.

Men da sommerferie også kan betyde ferielukning rundt omkring, så bliver Ternvalt og teamet først færdig med bilen i denne uge. Og det bliver dermed på næsten bar bund at træningen indledes. Der har ikke været tid til at teste bilen efter den kraftige opdatering, så Jesper Ternvalt forventer at der skal køres mange omgange under træningen forud for DTC løbene i weekenden.


En kraftig revideret bil skal bringe Jesper Ternvalt frem i feltet
(Foto: Motorsporten.dk)

”’Vi bliver først meget sent færdige med bilen, så vi får desværre ikke testet bilen før til træningen på Ring Djursland. Men det må vi tage derfra. Men vi har alligevel en målsætning. Så god en placering som muligt i Privat Cuppen og kan vi liste ind i top 10 og få nogen gode points med fra Ring Djursland, så har vi noget at bygge videre på. Og måske lykkedes det. Vejrudsigten ser våd ud, og da jeg ikke har noget mod det våde føre, så er det måske til min fordel. Lad os se.”

Dons


Læs mere om:
  • 13/08/06 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde