Danish Touringcar Challenge   08/08/06

Så tager ARTS hul på efterårssæsonen
- i Danish Touringcar Championship
Det er nu to måneder siden DTC serien kørte deres sidste løb, men den kommende weekend går det løs igen, og Autoforum Racing Team Silkeborg har brugt sommerpausen på at gøre racerne helt klar til efterårssæsonen.

Teamets to Peugeot 307 EPO racere har været adskilt, er blevet rette og malet, ligesom alle mekaniske komponenter er blevet gået efter, og de slidte dele udskiftet - alt i alt en stor og meget vigtig opgave for teamets mekaniker stab.


David Falch.
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet føler sig nu godt forberedt til weekendens løb på Ring Djursland, og David Falch var i onsdags på Padborg Park for at teste sammen med teamets Advan Cup kører Casper Lind Poulsen, for som han siger, lige at få 'banket rusten af' oven på den alt for lange sommerpause.
"Generelt er jeg meget glad for at køre på Ring Djursland, hvor jeg tidligere har kørt meget fine resultater hjem, men jeg har ikke så gode minder fra DTC løbet sidste år, hvor jeg blev kørt af banen allerede på første omgang" - udtaler David Falch - "men nu skal den ha' noget gas, og det er min målsætning at køre efter en top tre placering i Privat Cuppen."


Jason Watt.
(Foto: Motorsporten.dk)

"Ring Djursland er en bane som jeg rigtig godt kan lide at køre på, ligesom det var her jeg kørte det bedste resultat hjem i 2005 sæsonen" - udtaler Jason Watt - "så jeg ser spændt frem til weekenden, og håber at jeg kan gentage sidste års to 7. pladser. Men Ring Djursland er en bane hvor alt kan ske, så hvem ved hvad det kan blive til!"


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Autoforum Racing Team Silkeborg
  • Ring Djursland
  • 13/08/06 - Ring Djursland - Danish Touringcar Challenge - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk