CHGP   07/08/06

Copenhagen Historic Grand Prix en stor succes
CHGPJan Magnussen tog både hæder og sejr
Den tredobbelte Le Mans klassevinder Jan Magnussen blev hædret i Fælledparken under Copenhagen Historic Grand Prix og kvitterede ved at tage sejren i den såkaldte Pro/Am katagori, hvor han deltog sammen med Charlotte Engel i Charlottes Ford Escort Twin Cam fra 1971.

Holdet kørte stabilt weekenden igennem og vandt foran Thorkild Thyrring og Brian Stoltze i sidstnævntes Ford Mustang. På 3. pladsen kom den regerende Danmarksmester i DTC, Casper Elgaard og Poul Erik Dam Larsen i dennes Volvo 142.


Charlotte Engell og Jan Magnussen.
(Foto: Vivi Siiger)

Grand Prix’et forløb over al forventning og både fra kørerside og tilskuerside var der stor enighed om, at man ser frem til 2007, hvor man næste gang får mulighed for at køre Grand Prix i København.

Tilskuerne fik undervejs lejlighed til at tiljuble den 7-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen, der demonstrerede såvel sin Le Mans vinderbil fra 2002, en Audi R8, som den Joest prototype, Tom Kristensen vandt sin første Le Mans med i 1997. Stor begejstring var der også for at se danskerens berømte udenlandske kolleger, ikke mindst Le Mans vinderne fra 1989, Jochen Mass og Stanley Dickens, samt Le Mans vinderen fra 1977, tyskeren Jürgen Barth.

Lars Erik Nielsen i Porsche 911 GT3 RSR satte en officiel banerekord på banen i Fælledparken på 30,118 sekund og slog dermed den eksisterende rekord med 2,7 sekunder.

De respektive klasse blev vundet af:

Sportsvogne op til 1947 A1:
Jørgen Witting (DEN), MG TC 1946
Mads Gjerdum (NOR), Bentley 3/ 8ltr. 1930

Standardvogne op til 1965:
Jenna Brorsson (SWE), Ford Lotus Cortina

Standardvogne gr. 2 0-1300 ccm op til 1971:
Frank L. Jørgensen (DEN), Morris Clubman 1275

Standardvogne gr. 2 over1300 ccm op til 1971:
Tommy Brorsson (SWE), Ford Escort Twin Cam

GT-Biler 0-1600 ccm op til 1965:
Otto Reetz-Thott (DEN), Lotus Elan

GT-Biler over 1600 ccm op til 1965:
Morten Nielsen (DEN), TVR Griffith

Formel Junior op til 1963:
Martin Borch-Christensen (DEN), Cooper T52

Ferrari Challenge:
René Rasmussen (DEN), Ferrari 360 Challenge

Pro/Am:
Jan Magnussen/Charlotte Engel (DEN/DEN), Ford Escort Twin Cam

Copenhagen Historic Grand Prix

SRP
v/Vivi Siiger & Søren Clauding


Læs mere om:
  • 06/08/06 - Fælledparken - CHGP

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde