Formel 1   03/08/06

Williams kontrakt til Wurz
Efter en fire sæsoner som testkører for McLaren teamet, skiftede den nu 32 årige østriger Alexander Wurz denne sæson over til Williams teamet i en tilsvarende rolle, men med udsigt til en plads som fast kører.

Frank Williams, der er både teamejer og teamchef i Williams F1 indfriede i går sit løfte til testkøreren Alexander Wurz, og underskrev en kørerkontrakt med ham gældende for 2007 sæsonen.
Dermed er Wurz tilbage i rollen som fast kører i Formel1 feltet, hvor han siden 1997 har kørt 53 Grand Prix løb.

I Williams teamet afløser Wurz den australske kører Mark Webber, der hermed stopper i teamet efter to sæsoner hvor han aldrig rigtig slog igennem, på trods af et ellers tydeligt talent.
Webbers fremtidsplaner er endnu ukendte, men hans manager Flavio Briatore arbejder på en nu plads i Formel 1.

Wurz bliver næste år teamkollega med Nico Rosberg, der har vist gode resultater i sin debutsæson for Williams teamet.


Hr. Nielsen


Læs mere om:
  • Alexander Wurz
  • Williams F1 Team

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde