Formel 1   02/08/06

De tyske stewards havde travlt
I forbindelse med det tyske Formel 1 Grand Prix, havde stewards en temmelig travl weekend. Noget blev godkendt, noget blev appelleret, noget blev afvist.

De udpegede FIA stewards havde travlt på Hockenheim i weekenden. En af afgørelserne var ret kontroversiel.

Midland F1 var selvforskyldt ofre for en af stewards afgørelser. Det viste sig ved den tekniske kontrol efter det tyske Grand Prix, at den nederste af de to hækvinger på Midland bilerne fleksede for meget. Det er ifølge FIAs tekniske reglement ikke tilladt at anvende vinger der flekser for meget. Vingerne må flekse en lille bitte smule, men her var tolerancen overskredet væsentligt. Derfor er Midland F1 blev diskvalificeret og har fået frataget deres placeringer, og er placeret nederst i resultatet fra det tyske Grand Prix.

En anden mere kontroversiel afgørelse faldt også. I ugen op til det tyske Grand Prix forbød FIA en dæmperklods anbragt løst i støddæmperne. Det var Renault som havde anvendt den i flere af forårets løb. Forbudet skete med henvisning til det tekniske reglement med at komponenter skal være fastspændte eller fastmonterede. Det var denne dæmperklods ikke i Renaults tilfælde. Men sandelig om ikke at FIAs egne stewards på banen godkendte denne dæmperklods. Det komiske ved dette er at FIA har appelleret sine egne stewards afgørelse. Denne sag bliver afgjort enten i denne eller næste uge – efter det ungarske Formel 1 Grand Prix. Det forlyder fra Renaults side at man igen vil anvende denne dæmperklods i det ungarske Grand Prix. Uden straf for øvrigt. Charlie Whiting har mere end antydet at der ikke vil falde nogen straf til Renault teamet, hvis teamet vælger at anvende denne klods i Ungarn.

Også i GP2 klassen faldt der en straf. Alexander Premat, som kører i for ARTS teamet, fik en degradering på 10 placeringer som skal effektueres i næste afdeling der køres i den kommende weekend i Ungarn. Årsagen var at Premat og BCN køreren, Hiroki Yoshimoto på niende omgang i sprintløbet søndag formiddag kørte hinanden af. Hændelsen var at Premat før et sving blokerede bremserne og dermed skred ud og tvang Yoshimoto til at køre af banen. Da kørerne skulle tilbage på asfalten, pressede Premat så hårdt på at hans og Yoshimotos biler berørte hinanden og dermed endte begge biler i sandfanget. Yoshimoto kunne ikke styre det japanske temperament og en vis finger strittede længe i retning af Premat. Yoshimoto fik efterfølgende en kraftig påtale for brugen af sin ytringsmåde. Men Stewards fandt også at Premat var skyldig i episoden og han får derfor en degradering på 10 placeringer af sin kvalifikationsrangering. Premat startede sidste år bagerst i sprintløbet i Ungarn, men vandt alligevel sprintløbet.

Dons


Læs mere om:
  • 30/07/06 - Hockenheim - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde