Formel 1   19/06/06

Canadas GP - Toyota preview
Der mangler resultater for Toyota. Den økonomisk store satsning i Formel 1 har endnu ikke givet det ønskede resultat. Næste chance er i Canada.

Toyota har endnu ikke imponeret særlig meget i denne sæson. Første udgave af bilen var ikke nogen succes, og "B" versionen har endnu ikke vist at den er bedre. Men måske kommer det på Circuit Gilles Villeneuve. I hvert fald har Toyota mulighed for at efterligne en stor del af banen på teamets "egen" bane Paul Ricard. Teamet har testet i den forgangne uge og har blandt arbejdet med aerodynamik og mekanisk greb. Og så den uundværlige dæktest. Teamet forventer allerede nu at man vil anvende dæk i den blødere ende af skalaen.


Toyota må snart vise noget, måske i Canada
(Foto: Toyota F1)

Kørerne er som altid - og de mener det - begejstrede for at komme til Montreal. Byens afslappede og alligevel europæiske miljø, gør byen attraktiv for kørerne, der dog har som hovedopgave at præstere på banen. Ralf Schumacher har kørt sig til en enkelt sejr på denne bane, mens Trulli har haft knap så gode resultater her. Ifølge Pascal Vasselon som har overtaget forpligtigelserne efter Mike Gascoyne, så er stemningen dog god i teamet trods de manglende resultater, men andre steder fornemmes der en lidt anstrengt mine i teamet. Resultaterne har endnu ikke været for gode, og de ansvarlige må efterhånden være under et vist pres.

Dons


Læs mere om:
  • 25/06/06 - Gilles Villeneuve - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk