Formel 1   30/05/06

Monacos GP - Set og sket - Top 5
Grand Prixet i Monaco sagde velkommen til en ny vinder på banen, men blev skæmmet af både tekniske sammenbrud og en noget uheldig kvalifikation.

Alle teams i Top 5 fik points, dog kunne Williams godt have haft mere held. Men forud for Grand Prixet var der drama i kvalifikationen. Et drama der først blev udløst sent lørdag aften.

Sagen var nemlig den at M. Schumacher blev bortdømt for med vilje at have parkeret sin bil i det sidste sving på havnefronten, og dermed forhindret at kørere i at sætte en hurtig tid. Den sag vil sikkert blive diskuteret længe, både i tætte Formel 1 kredse, men også ude omkring blandt Formel 1 fans.

Renault - 91 points:
Renault fik igen points. For første gang kom Alonso til tops i Monaco og kom dermed med på listen over vindere i det prestigefyldte løb. Fisichella havde det ikke helt så let som Alonso og måtte nøjes med en sjetteplads. Alonso førte stort set fra start til mål, og kun Raikkonen og til dels Webber var med i topkampen. Topkampen sluttede i forbindelse med safetycar perioden to trediedele inde i løbet. Her udgik Webber og senere Raikkonen. Sejren stadfæstede Renaults position i toppen. Dog fulgte McLaren godt med ligesom Williams vil egentligt også imponerede så længe materialet holdt. Men spørgsmålet var om Alonso havde fået sejren hvis ikke det var for safetycar perioden. En anden pitstrategi end McLaren, kunne have kostet sejren, men truslen forsvandt op i motorrøg. Fisichella havde skruet op for fighten. Han måtte pga. straf starte som nr. 9 men fik problemer med at køre sig frem. Det sluttede dog på sjettepladsen for hans vedkommende. Dermed er Fisichella på en delt tredjeplads sammenlagt sammen med Raikkonen. Teamet var selvfølgelig glade for sejren som med det samme blev dedikeret til Eduardo Michelin, som så tragisk omkom et par dage før Grand Prixet.

Ferrari - 63 points:
Ferrari var blevet sat i skammekrogen til søndagens Grand Prix. Først ødelagde Massa det for sig selv ved at sætte bilen i barrieren under kvalifikationen. Dernæst kom M. Schumacher i fokus med sit stunt senere i kvalifikationen. Derfor skulle de to røde Ferrarier starte bagerst. M. Schumacher tog kampen op og kørte sig op gennem feltet og sluttede løbet på femtepladsen. Måske imponerende når man tænker på hvor svært det er at overhale i Monacos gader. Han blev dog også hjulpet af de der udgik som lå placeret foran ham. Modsat var der også en del trafik som selv en M. Schumacher havde svært ved at komme forbi. Femtepladsen er lig med 4 points som måske kan blive vigtige til slut i sæsonen. Massa havde det betydeligt sværere. Han formåede kun ganske langsomt at avancere op gennem feltet og nød i højere grad godt af de der udgik end M. Schumacher gjorde. Massa fik dog ikke points med hjem fra Monaco. Ikke så underligt var der en vis skuffelse i teamet. Man føler sig stadig uretfærdig bortdømt, men kan intet gøre ved det. Både Jean Todt og Ross Brawn virker som om de helst vil glemme affæren og så komme videre.

McLaren - 50 points:
Det var op og nedtur for McLaren. Optur fordi den seneste tids anstrengelser for at få en bedre og hurtigere bil, ser ud til at bære frugt. Det blev Montoya som nød godt af det arbejde, selvom at han ikke fik nær så godt et løb som Raikkonen. Raikkonen udgik faktisk af samme årsag som de to Williams biler. Nemlig på grund af overophedning i motorrummet forårsaget af manglende køling til udstødningen. Det betød at den elektriske styring faktisk blev udsat for en nedsmeltning. Såfremt Raikkonen ikke var udgået, lå pitstrategien faktisk til at han kunne erobre førstepladsen i forbindelse med det andet pitstop. Men ak, sådan skulle det ikke gå. Montoya kunne med nød og næppe følge med trioen i front, men tabte efter det første pitstop lidt terræn. Derfor måtte han prøve at køre den hjem derfra. Og det lykkedes for så vidt, men kun fordi Webber og Raikkonen udgik. Der var derfor lidt blandede følelser i teamet, som dog kunne glæde sig over at udviklingen nu går i den rigtige retning. Teamet tester i denne uge i Barcelona for at forberede sig til det engelske Grand Prix. Her vil man gerne gentage sejren fra sidste år.

Honda - 29 points:
Ingen kan vist være i tvivl om at Jenson Button skuffede. Det var op ad bakke for englænderen i hele weekenden. Nærlæser man teamets udtalelser efter løbet, så havde man bare ikke kunne finde det helt rigtige setup til Buttons bil. Den brugte dækkene for hurtigt. Det betød et pitstop før det egentligt var planlagt. Samtidigt blev der lavet nogle justeringer på vingerne. Derefter var bilen for så vidt ok, men hans placering langt nede i feltet betød at intet kunne nås. Barrichello derimod gjorde det godt. En hæderlig kvalifikation, en rimelig start og pludselig lå han til en podieplads. Podiepladsen forsvandt dog da han måtte køre en tur gennem pittet fordi han i forbindelse med et pitstop havde kørt for stærkt i pitlane. Det kostede en tredjeplads der i stedet gik til D. Coulthard. Opløftende for Barrichello, men nedtur for Button.

BMW - 14 points:
BMW får ikke mange points, men de får næsten udbytte med hjem hver gang alligevel. Det er nok til at holde dem i Top 5 - i hvert fald indtil videre, for Williams har de samme ambitioner. Turen til Monaco gav BMW teamet 2 points, kørt hjem af N. Heidfeld. Villeneuve fuldførte men udenfor pointene. Teamet virkede for så vidt anonyme, men med god og stabil kørsel fik man via Heidfeld igen points med hjem. Villeneuve kunne måske være sluttet højere, men fik en drive through straf. Der var dog stadig langt til pointene også selvom at han ikke havde fået straffen. Men BMW virker som om at de langsomt bliver bedre og bedre, og man skal ikke afskrive dem deres placering i Top 5 endnu. Sammen med en del andre teams tager teamet til Barcelona i denne uge for at teste der forud for det engelske Grand Prix om små 14 dage.

Dons


Læs mere om:
  • 28/05/06 - Monte Carlo - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde