Den allerførste gang
Vel hjemvendt fra det spanske Formel 1 Grand Prix og med tid til at fordøje turen, må jeg i skrivende stund konstatere at formel 1 er en af de ting her i livet man bare ikke må snyde sig selv for. For hold da .... en oplevelse.

Efter en god lang bustur på +2000 km ankom vi til Circuit de Catalunya banen torsdag formiddag kl 11.00. Det gav os ligenøjagtig 1.5 time til pitwalken som jeg personlig havde set meget frem til, da det giver en mulighed for at komme endog meget tæt på bilerne. Som den McLaren fan jeg er, tog det mig ikke lang tid at finde ned i McLarens boxanlæg, hvor der virkede til at være en del ståhej. Alle bilerne holdt godt nok i garagen, men jeg tog chancen og efter et kvarters hård fight fik jeg kæmpet mig helt op til hegnet. Belønningen kom 5 minutter senere, for ud af garagen blev skubbet en helt nypudset McLaren Mercedes MP4-21 racer. Med alle mekanikerne til stede skulle der ikke et geni til at regne ud, at der nu skulle øves pitstop og det lige foran hvor jeg stod. Sikke en oplevelse.

(Foto: Motorsporten.dk)

Efter cirka 20 min. var seancen ovre og jeg valgte at forlade min plads. Det skulle jeg dog komme til at fortryde da Montoya 10 minutter senere kom ud og skrev autografer lige der hvor jeg havde stået. Skuffelsen kunne dog på ingen måde overdøve min glæde ved at have oplevet et pitstop så tæt på, omend det selvfølelig var en smule ærgeligt.

De efterfølgende 3 dage gik slag i slag. Min forbløffelse, kun overgået af min betagelse over larmen og hastigheden, forsatte med at antage stadig nye højder. Utallige gange tog jeg mig selv i at konstatere, at med den hastighed da ville den pågældende kører aldrig nå at styre ind i det sving, men hver gang lykkedes det.
Klimakset kom om søndagen, under starten, hvor sammenspillet mellem 22 larmende Formel 1 biler og 130.000 entusiastiske, ja nogle ville kalde de spanske fanatiske, fans, gav ordet lydinferno en helt ny betydning.

(Foto: McLaren)

Og netop evnen til at overraske, forbløffe og betage må siges at være det springende punkt ved at se Formel 1 live. Jeg syntes selv jeg var godt forberedt på hvad jeg skulle ned og opleve. Jeg har fulgt Formel 1 intenst i mange år og snakket med mange der har set det live og alligevel måtte jeg se min kæbe falde til jorden gang på gang.
Fakta er, at jeg ville kunne bruge den næste time på at tegne, fortælle og forklare hvor fuldstændig sindsyg overdrevet vild, hurtig og larmende en Formel 1 bil er, hvordan en uendelig strøm af helikoptere lander og letter dagen lang og det ville stadig på ingen som helst måde yde det, at se det live, retfærdighed. Larmen og hastigheden kan simpelthen ikke beskrives, den skal opleves.

Mht. busturen, ja så skal man selvfølgelig, afhængig af hvilken bane man vælger, medregne en vis transporttid. Men med forventningens glæde som tro følgesvend, går turen faktisk overraskende hurtigt. Jeg valgte Barcelona banen, da den, som en af de meget få giver mulighed for pitwalk. At Barcelona området samtidig besider et rimeligt pulserende natteliv og godt klima var bare med til at gøre valget endnu nemmere.

Alt i alt var min første tur til Formel 1 en kæmpe oplevelse og jeg kan på det kraftigste opfordre andre til at prøve det. En stor tak til såvel rejseselskabet MotorSportsRejser, som rejsepartnere for en utrolig dejlig tur.

MiRo