Go Kart   11/04/06

Flotte fremskridt
- i international karting-serie
- Der er virkelig krummer samt en lovende karting-fremtid gemt i den sydvestjyske knægt, - konstaterede Flemming Nielsen fra Ingemann Racing. - Allerede i sin anden optræden ved WSK-serien kørte Bo Sørensen fra Betty Racing lige op med de skrappe kørere, som senere på 2006-sæsonen er potentielle kandidater til Europamesterskabet (EM) i ICA Junior.

2. afdeling af World Series Karting (WSK) foregik på den populære bane: South Garda i det nordlige Italien. Den internationale karting-klasse: ICA Junior, som er udskrevet for aldersgruppen: 12-15 år, var her repræsenteret med 43 kørere fordelt på landene: Tjekkiet, Italien, England, Holland, Spanien, Norge, Danmark, Portugal, Tyskland, Finland, Polen samt Schweiz.

Flemming Nielsen har gennem de sidste 7 år hjulpet danske karting-talenter frem i motorsporten:
- Der kæmpes virkeligt tæt fight om frontplaceringerne i WSK, fortsætter Flemming Nielsen. - Blandt de 12 første kvalificerede 11 af kørerne sig inden for samme tiendedel sekund. På den 1.200 m. lange rundbane svarer dette til, at der kun er 2,5 meter mellem den langsomste og hurtigste. Den tolvte chauffør: Viganò Matteo fra Italien var herudover to tiendedele hurtigere end forfølgerfeltet.


Bo Sørensen har gjort flotte fremskridt omkring sin anden sæson i ICA Junior.
(Foto: Betty Racing)

- Bo kørte sig ind som flot otter i kvalifikationen, fortæller teamchef i Betty Racing: Erik Sørensen. - WSK-premieren tidligere på året foregik på La Conca i det sydlige Italien, og her scorede Bo en startplacering som nr. 11 til finalerne. Her blev han skubbet ud i botanikken af en konkurrent i semifinalen gennem det første sving, hvor der nemt kan opstå kaos, når 30-40 kørere skal lynhurtigt i gennem på en 8 meter bred bane. Bo måtte derfor starte bagerst i finalen ved WSK-premieren, hvor slutresultatet herefter blev en 18. plads.

Betty Racing har kørt foråret 2006 i møde med deltagelse i løb på de italienske karting-baner, hvor dagtemperaturerne først i april allerede har oversteget de 20 grader celsius.


Bo Sørensen tilkæmpede sig mange vellykkede overhalinger på South Garda-banen.
(Foto: Betty Racing)

- Som sagt er der ofte et lille hundeslagsmål om frontplaceringerne, forklarer Erik Sørensen. - Her mangler Bo endnu lidt erfaring omkring at bide effektivt fra sig. Ved løbene i South Garda mistede han derfor 8-10 placeringer på de første baneomgange. Derimod præsterede knægten en imponerende race craft således, at placeringerne blev genvundet igen med mange flotte overhalinger. Slutresultatet i finalen blev derfor en flot 11. plads i det skrappe selskab, og undervejs hjemkørte Bo den tredjehurtigste omgangstid.

Sydvestjyderne påregner derfor at udnytte konkurrenceskarpheden i de danske løb, hvor sæsonen først starter sidst i april med Peugeot Super Kart på karting-banen i Hanstholm/Thy. Arrangementet er samtidig DM-premiere 2006 for ICA Junior.


Der blev fightet tæt om placeringerne ved 2. afdeling af WSK-serien. Her med Bo Sørensen i front for et firkløver.
(Foto: Betty Racing)

- Jeg glæder mig ekstra til løbet i Thy, afslutter Bo Sørensen. - Senere på 2006-sæsonen skal der køres kvalifikation til Europamesterskabet (EM) på samme bane, hvorfor erfaringerne bliver værdifulde omkring at finde det optimale set up og de afgørende brøkdele sekunder pr. baneomgang.

Betty Racing

Åge Kirketerp Jensen


Læs mere om:
  • Bo Sørensen
  • Betty Racing

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde