Formel 1   07/03/06

Bahrains Grand Prix - Dæk preview
De 2 dækfabrikanter i Formel 1 - Bridgestone og Michelin - skal i denne sæson udkæmpe deres sidste slag. Men intentionerne er skam ikke væk af den grund.

Michelin har for længst meddelt at 2006 bliver deres sidste sæson i Formel 1 i denne omgang. Om de kommer tilbage på et tidspunkt, kan man kun gætte på, men mon ikke man skal bruge et stykke tid på at slikke sårene efter et meget berømt og især berygtet Grand Prix i sidste sæson. Efterregningen har været kolossalt stor. Bridgestone derimod skal have generobret den trone som firmaet - takket være Ferrari - har siddet på i flere år inden 2005 sæsonen. Årets første Grand Prix skal køres under forhold som kan være lidt vanskelige. Først og fremmest er det kun få teams som har testet på varm asfalt. Dernæst er banen meget støvet og visse steder endda temmelig sandet. Men takket være reglementsændring tilbage til at man igen må skifte dæk undervejs i løbet, er problemet med støv og sand blevet lidt mindre.

Bridgestone:
Bridgestone bliver omtalt først her af den simple grund at de kommer først i alfabetisk rækkefølge. Bridgestone skal i år supportere 5 teams. Ferrari, Williams, Toyota, Midland og Super Aguri, altså ca. halvdelen af feltet. Som noget nyt er alle teams gået ind i et samarbejde med Bridgestone om en fælles database hvorfra der kan trækkes alverdens erfaringer, data og resultater. Dette skal være med til at sikre så optimale forhold for alle de 5 teams som muligt. Allerede efter at flere af Bridgestone teamene havde testet for nylig netop i Bahrain, blev der udtrykt stor tilfredshed med databasen.

En lille sjov historie i forhold til Super Aguri er at ejeren af teamet, Aguri Suzuki, faktisk var den første til at teste Bridgestone dækkene i 1996 da Bridgestone planlagde sin entre til Formel 1. Der har siden reglementsændringen blev kendt, været udviklet, researchet og testet på 2006 dækkene og deres mange konfigurationer. Hos Bridgestone er man temmelig fortrøstningsfulde i forhold til sæsonen. Overgangen til V8 motorer har også indflydelse på udviklingen, det har gjort at udviklingen af dækkene er gået i en lidt anden retning. Samtidigt er levetiden blev sat ned igen, nu skal dækkene som bekendt ikke holde så længe mere. Bahrains GP bliver år kørt lidt tidligere end ellers, og det betyder lidt koldere temperaturer. Alligevel forventer man temmelig høje temperaturer på stedet alligevel. Med andre ord, der er nye faktorer som kan få indflydelse på dækkenes præstationer i Grand Prixet. Og glem så ikke at kørerne skal være opmærksomme på hvordan de bruger dækkene i det nye kvalifikationsformat.

Michelin:
I deres sidste sæson i Formel 1 i denne omgang, håber Michelin selvfølgelig på at det igen i år bliver en af deres "biler" der vinder VM. Man så kun gisne på om det lykkes. Michelin startede med at brokke sig over reglementsændringen. Det at man nu igen kan skifte dæk undervejs i et GP, betyder at man har skullet ændre udviklingen af sidste års dæk - især når det gælder levetid. Man har også brokket sig over at det også betyder at man nu skal medbringe op mod 38 % mere fragt i forhold til 2005. Men det er ens for begge dækfabrikater.

Michelin har hen over vinteren især, udviklet og testet en hel række nye dækopbygninger og compounds. Alt sammen udviklet efter det nye gamle reglement, tilsat at der nu tillige med er skiftet til V8 motorer. Michelin har med en enkelt undtagelse kun testet i Europa i vinterens løb. Dataene fra det ene team som har testet i Bahrain viser sig at være særdeles værdifulde. De andre teams må nu nyde godt af disse data eftersom deres tests ikke har været afviklet under varme himmelstrøg.

Fælles for begge dækfabrikanter er blandt andet at, ingen af dem vil oplyse noget som helst om hvilke compounds man tager med til Bahrain. Man kan derfor kun gætte på hvad valget vil falde på. Banen har nogle ret langsomme sving, der er kun nogle ganske få høj farts sving. Accelerationen ud af de langsomme sving får derfor betydning for vejgreb og ikke mindst dækkenes holdbarhed. Dette tilsat støv og evt. sand på banen, gør det ikke til den letteste opgave at finde det rigtige dæk.

Dons


Læs mere om:
  • Sakhir
  • 12/03/06 - Sakhir - Formel 1 - FIA F1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk