Baner   10/02/06

Spa vender tilbage
- men ikke i år
Aflysningen af året belgiske GP, var måske til at forudsige. Skuffelsen er dog ikke mindre af den grund, især blandt kørerne. Men der er tilsyneladende godt nyt på vej.

Selvom Spa har været på vej til at ryge ud af kalenderen i år, og nu er også er det, så er der alligevel godt nyt på vej. Den belgiske delstatsregering i Wallonien hvor Spa banen ligger, er tæt på at være klar til at underskrive en ny aftale med Bernie Ecclestone om det belgiske GP. I disse dage er der forhandlinger i gang i delstatsregeringen for at få budgettet på plads, således at der - ifølge planen - kan underskrives en ny aftale med FOM og Bernie Ecclestone om afviklingen af det belgiske GP. En aftale der efter forlydender fra belgiske medier skal gælde i 5 år.

Efter aflysningen kom der mange ærgerlige meldinger. Selvfølgelig også fra kørerne som har banen som en af deres absolutte favoritter. En af de mest markante kommer ikke uventet fra Jacques Villeneuve:

"F.., det er trist. Jeg er virkelig skuffet, nu må jeg nøjes med Suzuka."

Lidt pænere lyder det fra David Coulthard:
"Det er virkelig skuffende at miste Spa, også selv om det kun er for et år. Banen er lang, hurtig og har et godt flow, og hvis man spørger hvilken som helst Formel 1 kører, så vil alle kunne fortælle at den er på deres top 3 liste."

Bernie Ecclestone forventer at banen er tilbage på kalenderen igen næste år. Ja, nærmest betinger at den skal være med.

"Løbet er ikke væk for altid, og jeg er glad for at de har besluttet at starte ombygningen, også selvom at det betyder at løbet ikke er med i år."

"Spa har ikke været opdateret i temmelig lang tid, og nu er det nødvendigt at de bruger en del penge og tid på at forbedre faciliteterne og bygger flere tribuner. Får de arbejdet gjort færdigt til tiden, er der ingen problemer i at løbet er tilbage i 2007, ingen tvivl om det.

Dons


Læs mere om:
  • Spa-Francorchamps

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde